Fredericia KF afholdt i lørdags et stort arrangement på Monjasa Park, hvor fire af klubbens hold var i aktion. Først spillede to U12-hold en opvisningskamp, og efterfølgende spillede klubbens seniorhold kampe.

Klokken 09:30 gik det løs. Fredericia KF’s U12a-hold mødte Vinding og samtidig spillede U12b-holdet mod Jelling. U12 spiller på små mål og Monjasa Park var derfor delt op i to på den store bane, der normalt spilles på. Det var en særlig dag for fodboldpigerne, der fik en anderledes oplevelse end normalt. Der blev hujet og hajet fra tilskuerpladserne fra de stolte forældre, der sad på hovedtribunen og så deres piger løbe rundt på banen, hvor den fik gas.

Efter hver kamp blev den bedste spiller for de to hold kåret. (Foto: AVISEN)

Efter opvisningskampene gik det for alvor løs. Klokken 11:00 spillede Fredericia KF’s Serie 1-hold mod Hejnsvig i et vigtigt opgør. Begge hold kæmper for overlevelse i rækken, og derfor var det en kamp, der ikke måtte tabes for nogen af holdenes vedkommende. Stillingen efter de første 45 minutter var 0-0, men i anden halvleg kom der gang i målscoringen.

Først kom gæsterne fra Hejnsvig foran 0-1 efter 51 minutter, men med 18 minutter igen fik Simone Sørensen hul på bylden, da hun udlignede til 1-1. I den sidste del af kampen kom KF i undertal, da Elisabeth Sidney fik gult kort, en i første omgang betød det ikke det store. I kampens overtid begik KF dog et klodset straffespark, som blev omsat til en scoring til Hejnsvig. Det fredericianske mandskab kæmpede videre, og på et straffespark i de døende minutter lykkedes det Matilde Møller at score til slutresultatet 2-2.

Alberte scorede til 1-0 for Jyllandsserie-mandskabet.

Det sidste opgør stod mellem Fredericia KF AaBK/Løjt/Rødekro. Der var tale om et vaskeægte topopgør i Jyllandsserien, hvor KF med en sejr for alvor kunne distancere gæsterne. Kampen bar præg af nervøsitet i det første stykke tid, men gradvist fik KF styr på spillet og endte med at komme i front 1-0 ved pausen, da Alberte Fernandez Stengaard scorede til 1-0 med et minut tilbage af første halvleg. I anden halvleg var Fredericia KF i fuld kontrol, og i slutminutterne endte Signe Aabo med at score til kampens resultat 2-0.

Se her flere billeder:

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer