En dispensationssag fra By- og Planudvalget har de seneste uger udviklet sig – og et borgermøde skulle her til aften give svar på spørgsmålene fra de bekymrede borgere et indblik i byggeplanerne. Det store fremmøde medførte også rigtig mange spørgsmål.

Carsten Gerdes Sørensen har fra starten ytret en stor kritik af projektet, og han fik lov at indlede spørgsmålsrunden – og han indledte med en stor tak til de mange fremmødte, inden han gav ordet videre til første spørger.

Det første spørgsmål fra salen spurgte ind til trafikken i området. “Jeg kunne godt tænke mig at få en vurdering af trafikafviklingen rundt omkring tankstationen, hvor der især kører mange lastbiler ind og ud af Snaremosevej”, lød spørgsmålet fra Mads Lund.

“Det er et godt spørgsmål. Det korte svar er: Det er ikke optimalt. Det letteste er at planlægge noget fra starten og sende grundene efterfølgende. Men her er der sket en stor udvikling siden vejene er blevet planlagt. Der er en lodsejer der arbejder på et mere fornuftigt projekt”, svarede Svanborg, men det var ikke svar nok. Mads Lund gav sin mening til kende, “I jeres tællinger tager i kun antal og ikke alle de farlige situationer vi herude møder til hverdag”, lød det fra Lund.

Den næste er en beboer, der kommer til at være den første nabo til det nye byggeri. Han var især bekymret for lyset – “Der kommer ikke noget lys ind, for det gør der ikke i forvejen. I mine øjne burde man tage at lave en ny lokalplan, for det her er det rene kaos. Det er noget gammelt skrammel”, lød det fra salen.

Derfra tog en anden af kritikerne, Steen Møller ordet. “Er det overhovedet nødvendigt med så mange boliger i Erritsø, når der andre steder i kommunen er ledige boliger?”, lød det undrende fra Møller, der tog udgangspunkt i sidste års nettotilflytning på lige over hundrede mennesker. “Vi tror, at det her bliver eldorado for pendlere, og ikke for folk der vil bo her fast”, lød det bekymret.

“Jeg bor lige i svinget, og det er simpelthen en meget farlig vej at være vej. Den er meget lille, meget gammel og hullet. Jeg kan ikke se hvordan det her skal løses, hvis det er den eneste vej ud af det nye byggeri”, lød det fra en ny spørger.

“Der er noget der undrer mig. I taler meget om trafik, men noget andet jeg tænker er: Hvor er institut for fremtidsforskning her? Man vil udvide projektet, men hvad er det for folk der flytter hertil? I kommunen er der andre steder med store projekter, men de er ikke blevet til noget, for ingen er flyttet ind. Så hvem forventer man der vil bosætte sig i det her?”, lød et yderligere spørgsmål, inden det var tid til svar på de tre stillede spørgsmål.

“Til spørgsmålet om trafik er der flere ting: Det skal godkendes både af os og af Politiet. Vi kigger også sammen med udvikleren, her er det Erik, og hvad kan vi gøre på vejene her? Mange steder laver vi 30 km/t-zoner, fordi tryghed og sikkerhed fylder for mange”, lød det fra Morten Svanborg, inden Salgschef Jens Ole Andersen skulle svare på hvem der mon flytter ind i boligerne.

“Vi laver en prognose på hvad normerne er – og en prognose over fremtiden. De seneste tal betyder, at vi skal bygge 990 nye lejligheder i fremtiden – og det læner vi os som forvaltningen meget op ad”, forklarede han, inden han gav ordet til Erik Lupplau:

“I forhold til det projekt vi har arbejdet med her, så er det klart, at den måde vejen er lagt ud på bliver aftalt og bearbejdet med kommunen og politiet. Vi har forsøgt at imødegå det ved at flytte parkeringen fra Mosegårdsvej til en intern vej – og jeg tror at vi på vores vej kan styre det rigtig fint. Spørgsmålet om pendlere og hvem der kommer ind, der kigger jeg rundt her. Det er sådan nogle som jer – og så er der 48 studieboliger, det ligger ligefor hvem det er”, forklarede arkitekten.

Derfra gik spørgsmålet på hvilken hjælp der er til de der bliver sat ud af deres bolig, fordi den skal rives ned. “Vi har en tro på, at boligerne her har en størrelse og en udgift, der holdes nede i forhold til hvad man ellers ser”, svarede Erik Lupplau.

“Det er klart, at der er behov for studielejligheder, men er det sådan, at man skal være SU-berretiget for at bo der?”, “Nej”, lød svaret prompte, “hvordan ved du så det er studerende der kommer til at bo der?”, kom det tilbage. “Det ved vi heller ikke, men alle omstændighederne tyder på det. Men det kan også være en bolig for en mindre familier, som jeg indledte med”, svarede Lupplau.

Derfra var der spørgsmål til om det danner præcedens for fremtidige projekter i området – og om det bliver bygget i etaper.

“Der er en gældende lokalplan der giver mulighed for 11.000 kvadratmeter, men når folk ikke kan betale for de store lejligheder, så skal vi lave noget andet. Vi skal have et projekt med en fornuftig sammenhæng med de forventninger og ønsker der er til lejlighedsstørrelser. Der er nøjagtig de samme antal kvadratmeter. Dispensationen går på antal – og det er kun for at holde huslejen nede”, svarede Erik Lupplau meget bestemt.

Der var også en ærgrelse fra salen omkring højden, men det blev anerkendt, at det også er tilladt under den eksisterende lokalplan. Spørgeren spurgte også ind til Kanalbyen, hvor man har svært ved at afsætte dem, og han var bekymret for at dette også bliver tilfældet i dette projekt.

Carsten Gerdes Sørensen spurgte ind til målgruppen på de 80 boliger, om det var seniorboliger, nu hår Lupplau tidligere havde beskrevet dem som grå på toppen. “Jeg vil ikke sige hvem der skal bo her, det er kun rigtig godt, hvis der er forskellige der flytter ind her”, svarede Erik Lupplau.

“Vi har brug for at blive hørt, når I laver ændringer af lokalplanerne. Der var stor modstand af højden i 2007 – og det var ikke os der har godkendt den gældende lokalplan. Så snakker I om, at de unge ikke har biler – alle de unge har biler nu om dage!”, lød det fra salen, inden spørgsmålet blev fortsat: “Vi kan ikke komme ud om morgenen, vi må køre omveje. Vi ser skoleelever der kommer ud og ikke tør kører over, det tror jeg ikke bliver ændret uden et lyskryds. Hvordan har I tænkt jer de skal komme ud?”.

“Den med at komme ud, så fortalte jeg tidligere, at der er grænser for hvor mange der kører ud på én gang”, lød det fra Morten Svanborg til store protester i salen, der hånligt grinte ad svaret. “Dem der skal køre ud: Der er 141 boliger, de kører ikke alle ud på én gang. Det fordeler sig typisk mellem klokken 7 og 8. Der vil være tidspunkter med mange biler, men det er ikke så voldsomt”, svarede Svanborg. “Hvis hastigheden bliver sat ned, så er det lettere at komme ud. Så det er også en opfordring til jer”, fortsatte han, til buh-råb fra de fremmødte.

“Jeg har aldrig oplevet, at I tager vores besyv med ind. I inviterer til et møde, hvor der ikke kommer en eneste indrømmelse”, lød det meget bestemt fra salen.

“Flere af politikerne er til stede – og flere af dem skal tage stilling til sagen. Jeg er sikker på, at de har lyttet og noteret sig jeres synspunkter – og det har jeg også. Men det er sådan, at når I spørger, så vil vi gerne forsøge at svare. Jeg håber også, at I lytter til det der bliver sagt. Der er ting herude hvor der er meget trafik, men der er også lagt op til initiativer her”, lød det fra René Olesen, Koncernchef for Teknik og Miljø.

Der blev fra salen spurgt ind til om man har taget højde for de mange nye arbejdspladser der kommer ad Kystvejen med DLG. “Vi slipper den ikke her. Hvis det viser sig, at man beslutter at dispensere, så er det klart, at vi som forvaltning vil lave yderligere undersøgelser, så vi kan finde den bedste løsning til projektet. Vi ser på hvad man skal bygge nu og her – så må vi kigge på det igen, hvis det ændrer sig i fremtiden. Der kommer trafik fra DLG og fra Ballesvej, det er der ingen tvivl om. Alt det går ind i den samlede pakke på vejnettet – og jeg kan ikke sige præcis hvilken vej de kører. Jeg vil gerne se hvad der sker og lave målinger, så vi finder den bedste løsning”, lød det fra Morten Svanborg.

“Alle der er her er modstandere af projektet. I tænker ikke over hvad der sker, I tænker kun på at sælge. Det er fuldstændigt håbløst at komme ud af Mosegårdsvej. Jeg synes I skal til at planlægge trafikken her i Fredericia, det trænger der altså til”, lød det vredt fra en af de fremmødte, inden han gav en opfordring til at udvalgsmødet hvor beslutningen skal træffes bliver åbent for alle.

Derfra fik Carsten Gerdes Sørensen ordet, og spurgte ind til antallet af biler. “Der er sket en stigning fra 2007-2019 på knap 16%. Det er lige noget I skal tænke over”, lød det fra Carsten. I samme stil fortsatte hans med-kritikker Steen Møller, der spurgte ind til luftforureningen som følge af de flere biler i området.

“Jeg vil prøve at samle en smule op, inden vi tager sidste runde spørgsmål. Jeg kan godt forstå, at I er bekymrede omkring trafikken – det har vi noteret os. Vi lytter til jeres frustrationer. Jeg tror ikke vi får mere ud af at diskutere det. Vedrørende parkeringen kan man altid diskutere om der er nok. Jeg kan forstå diskussionen, men det her er hvad der er vurderet tilstrækkeligt for projektet, og det kan man være positiv eller negativ omkring”, svarede René Olesen.

Der blev fra salen ytret en stor kritik af hvem der har fået høringsbreve i denne sag, hvor mange kunne fortælle, at de ikke har set noget til det, på trods af at de bor tæt på. Dernæst gik en undren på om der er fordelsret for dem der får rykket deres bolig ned? “Jeg kører op og med af Kystvejen dagligt, og jeg kan se, at de studerende fra IBC fylder meget på vejene. Det er et stort problem fra busstoppestedet. For der er forskel på hvad der er i jeres teori fremfor hvad der sker i praksis”, fortsatte spørgeren.

“PROJEKTET ER FOR STORT! DET SKAL VÆRE MINDRE!” lød det bagerst fra salen til applaus i salen.

“Jeg har en tro på, at det her er de boliger der er behov for. Jeg vil ikke putte penge i det her, hvis ikke vi tror det hænger sammen. Så selvfølgelig er der nogen der har vurderet det som en god idé. Med hensyn til fordelsret, er det således, at der er arbejdet med, at det kan opføres i etaper. Det er sådan, at de 48 boliger kan opføres uden at man vælter eksisterende boliger. Selvfølgelig vil det være en kæmpe fordel, hvis man allerede har 40-50 unge der vil flytte derop, det vil man da modtage med kyshånd”, svarede Erik Lupplau.

Fra salen var der en stor opfordring til at lave cykelstier, så man nemmere kan færdes på den to-hjulede rundt – ligesom der også var et ønske om flere fortove.

“Det er en fantastisk mulighed for at engagere folk og få feedback. Når der er mødt så mange op, så er det fordi det berører folk. Der ligger en gylden mulighed for politikerne til at snuppe bygherren på ordet, når han siger det kan bygges i etaper. Så lad ham bygge den første etape indenfor den gældende lokalplan – og brug så tid til at lave dialogmøder om resten. Lad os få dialog, så vi kan undgå det her igen og igen”, lød det til store klapsalver fra Mads Lund.

“Hvis de her boliger kommer, så synes jeg det er fantastisk attraktivt at komme herud. Der er et bredt udvalg af dagligvarebutikker og natur. Jeg har boet i Kalundborg – og her er man under afvikling, fordi man ikke er åben overfor nye idéer, det håber jeg ikke også sker her”, lød en konstatering fra en af de fremmødte.

Fra salen blev der også spurgt ind til, om ikke det var bedre at lave en helt ny lokalplan, i stedet for kun at lave en dispensation.

“Der er en mulighed for at lave en ny lokalplan. Her er der en lokalplan, og der er søgt om dispensation. Det er det udvalget skal tage stilling til”, lød svaret kort fra René Olesen.

Derfra var der stor undren omkring hvem der har fået høring – og hvem der i givetfald måtte være klageberettiget. Efter længere søgen fandt man frem til et kort over hvilke husstande det handler om.

“I har fået en masse. Tag det med hjem. Det er ikke en skam at sige, at I kan få lov til at bygge indenfor den eksisterende lokalplan, for så har man mulighed for at tænke nærmere over projektet”, lød det med en opfordring om at hæve mødet her.

Den tog man imod, og Steen Wrist fik ordet afsluttende:

“Man er døv, hvis ikke man hører frustrationerne. Jeg har taget noter, og jeg vil gerne kvittere for jeres mange inputs. Trods, at der har været tidspunkter, så er det sket i en god tone. Jeg tager med mig hjem, at I ikke er sure, men I har en holdning til hvor I bor. Jeg hører det tidlige signal om trafik – uagtet om det er 90 eller 141 boliger der kommer oveni”, sagde Wrist og fortsatte:

“Vi er optaget af, at der er et mangfoldigt boligudbud i Fredericia. Der skal være plads til alle, også her i Erritsø. Jeg vil også gerne komme med den indrømmelse, at hvis nogen tror det er ungdomsboliger, så giver jeg jer ret. Som jeg ser en studiebolig er det betinget af, at man er SU-berettiget. Her er der tale om boliger de studerende med fordel kan bo i. Vi skal lave noget der er rart at bo i, således at når man kigger ud i området om 15 år, så er det stadig attraktivt”.

“Hør nu godt efter når jeg siger, at det gør indtryk. Man skal nok sove på, hvor meget der skal realiseres. Men dem der siger, at man bare kan lave en lokalplan om, så må I gerne gøre det på jeres vagt som politiker. Det er ikke bare lige for”, fortsatte Wrist.

“Jeg vil ikke konkludere her, for det er ikke fair for resten af udvalget, men jeg vil sige tak for et flot fremmøde. Jeg vil sige tak for de borgere der har taget initiativ til at få så mange med. Og der mangler en beboerforening herude, og nogen her valgte at tage skeen i egen hånd og fik budskabet længere ud”, lød det aflsuttende.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer