Forside Fredericia Stor aktivitet i billetsalget til Kim Larsen-koncert

Stor aktivitet i billetsalget til Kim Larsen-koncert

DEL
kim Larsen

Onsdag blev det meldt ud, at Kim Larsen har måtte aflyse sine aktivteter i januar, februar og marts grundet sygdom – læs den historie her. Det kan nu aflæses i billetsalget til Kim Larsen-koncerten i Kastellet til august.

Kim Larsen & Kjukken kommer til Kastellet til august. Allerede i december var 3.000 ud af de 6.000 billetter solgt.

Billetsalget har nu fået yderligere et nøk op, efter offentliggørelsen af aflysningerne af koncerterne i januar, februar og marts.

“Vi er utrolig glade for, at vi så lang tid før koncerten har solgt 2/3 af billetterne. Vi glæder os til at give publikum en stor oplevelse i de smukke omgivelser i Kastellet,” siger Ulrich Nicolaisen fra EventC og fortsætter:

“Vi kan se, at efter den ærgerlige udmelding fra Kim Larsen i går vedrørende sygdom, at der er en stor aktivitet i salget til vores koncert. Vi ønsker Kim rigtig god bedring og ser frem til, at han kommer til Fredericia til d. 18. august,” slutter Ulrich Nicolaisen.

Det er muligt at købe billetter til koncerten på EventCs hjemmeside.