Forside Børn Stop så med det Momo ævl og tal fornuft, spil Fortnite og...

Stop så med det Momo ævl og tal fornuft, spil Fortnite og se YouTube med jeres børn i stedet

DEL
Foto: Matthias Runge - Fredericia AVISEN

Fredericia AVISENs kulturredaktør fløj den anden dag helt op i det røde felt da en artikel omkring at Momo skulle have hacket sig ind i Fortnite og kunne tale med børn og bede dem begå selvmord. Derfor kigger jeg lidt bagom Momo.

Hvem er Momo og hvad er Momo fænomenet og hvad kan lade sige gøre, jeg vil som kulturredaktør prøve at give mit besyv med og komme med nogle råd til hvordan man kan undgå gråzoner, når børn ser ting alene med ders ipad i hånden.

Hvem er Momo

Det var den japanske kunstner Keisuke Aiso som fremstillede dukken i 2016 i forbindelse med en udstilling i den japanske hovedstad Tokyo. Figuren hedder i virkeligheden ‘Mother Bird’ og er inspireret af en japansk spøgelseshistorie om en kvinde der dør i barselssengen. Hun genopstår som fuglekvinde herefter hjemsøger hun egnen hvor hun døde.

Kunstneren Kaisuke Aiso har intet med udbredningen af fotoet som har hærget de sociale medier og streemingstjenester. Han har heller intet at gøre med den såkaldte Momo-udfordring

Figuren som har optrådt skræmmende som Momo er egentlig med fuglekrop men den er klippet fra på de mange falske videoer og bilelde tekster. I denne video lavet af THE Sun fortæller kunstneren at dukken ikke findes mere, den er destrueret og kun et øje er tilbage.

Momo-fænomenet

Momo kom på alles læber da der figurerede videoer på Youtube og den såkaldte Momo-challenge var udbredt. Momo ville få folk til at begå selvmord og et dødsfald mente man at kunne kædes sammen MOMO.

I en nyudgivet film fra BBC vurdere de at der er tale om en Hoax, og at fænomenet er spredt via mund til mund og gennem tvivlsomme internet nyheder. En Hoax betyder svindel eller fupnummer og er en af dette århundreds største udfordringer på socialemedier. Man kan sammenligne Hoax med fakenews.

Efter det bredte sig til Frankrig, Spanien og Tyskland, begik en ung argentiner selvmord. Det argentinske politi var meget skeptiske med at kæde det sammen med at gerningsmanden skulle være MOMO.

Efter Argentina og Europa kom turen sidste år til USA. I USA startede det i følge BBC ved at en kvinde fra en lille by uden for Bolton lavede en opdatering i en lokalgruppe hvor hun advarede mod MOMO i chatappen Whatsapp. Denne opdatering nåede af uforklarlige årsager at gå viralt så børn endte med at få sedler hjem med advarsler om MOMO.

“Uden at der var nogen som helts form for bevis for at det var rigtigt”, siger BBC.

BBC fastslår at det er de voksne som ikke er så godt til at validere historier på sociale medier og at de unge sagtens kan. Denne omgang vi oplever nu af Momo advarsler bygger altså på et enkelt opslag som ikke er bekræftet som sandt. I følge BBC kender politiet heller ikke til sager hvor det er bevist at Momo har hacket sig ind eller truet nogen. De giver hovedsagligt medier der har delt disse skrækhistorier og mødre der uanede om hvad der var teknisk muligt noget af skylden for at denne Hoax kunne komme så langt ud og skræmme store dele af verden.

Se indslaget fra BBC her

Fortnite, YouTube og Whatsapp

Lad os starte emd Fortnite og den trussel om at Momo skulle have hacket Fortnite eller at Fortnite skulle have implementeret Momo-challenge i deres spil hemmeligt.

PS4 Starter Pack
Fortnite Battle Royal

Fortnite

Fortnite er det mest populære spil blandt børn og unge lige nu, de lever af spillere som føler sig godt tilpas i deres univers og har lyst til at bruge penge på ingame tiltag. Skulle de risikere og skræmme deres kunder væk fra butikken, det nægter jeg at tro på. Når Fortnite laver ændringer eller tilføjer noget midlertidigt i spillet laver de fuld promotion på det.

Fortnite kan ikke hackes og det er ikke muligt at tale med tilfældige personer i sit headset. Problemet med sådanne historier er at dygtige YouTubere klipper film sammen så dygtigt at det er svært at skælne om det er sandt eller falsk. Så når sådan en nyhed eller hoax rammer, så gør nogle brug af hurtige likes for at køre med på bølgen. Børn ved godt at nettet svømmer over med fakenews om f.eks at få gratis ting i spil osv., af den simple årsag at få flere følgere.

Løsning

Prøv at spil spillet sammen med jeres børn og hav en dialog om hvad man siger og lytter til i sit headset. Hvis der er en der måske for sjov snakker med en anden stemme og siger de hedder Momo, så bloker deres chat, så kan du ikke høre eller tale med dem. Tag en generel snak om den gode tone blandt venner når i nu er i gang med den digitale dannelse. Er dit barn og du selv skræmt over muligheden for at møde Momo i Fortnite, så tag headsettet ud af playstationen eller computeren eller nyd offline tiden til at lave sociale ting i stedet.

Gurli Gris
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

YouTube

Det svarer til at du har alt for meget information og alt for mage muligheder sådan kan YouTube virke men børn er gode til at navigere. Det er Gurli Gris der står for skud, her skulle Momo også have hacket sig ind og prøver at overtale børnene til at skade sig selv og begå selvmord.

Lad mig slå fast med syvtommersøm at folkene bag Gurli Gris ikke gør det her ved sine fans og seere. Men at det nok igen er nogle kreative filmmagere der har det sjov og skal bruge nogle godt tal til deres YouTube kanal som står bag. Gurli Gris går meget modvind i møde for tiden, den kære gris er også beskyldt for at ødelægge børns tanker om et familiemøster.

YouTube generelt er fyldt med ting man skal validere, men det er også et sted der fantastisk at opdage på egen hånd.

Løsning

Tal med jeres børn om YouTube, vær med til at se deres yndlingskanaler. Lær at læs kommentarerne og lær jeres børn at læse kommentarerne, ofte kan man se hvis nogen føler sig snydt af videoen. Check hvilken kanal du er på hvis det for eksempel er Gurli Gris man har valgt så se om kanalen kun har en Gurli Gris video og meget andet forskelligt så er det måske ikke der man ser Gurli Gris. Hvis dine børn er bange for at støde på Momo på deres tablet eller telefon så lav en aftale om se det sammen.

WhatsApp

WhatsApp er en internetafhængigsoftwareapplikation udviklet til smartphones. Ud over sms-funktionen, kan applikationen også bruges til at danne gruppechat, sende billeder, video- og lydmediebeskeder imellem brugerne af WhatsApp. Applikationen er tilgængelig til iPhone- og Androidsmartphones. Flere historier om Momo kommer fra WhatsApp, hvor den Mono skulle skrive umotiveret til børn. Men man kan altså på denne tjeneste se hvem det er der skriver og finde til bage til senderen. Politiet melder her også om at der ingen anmeldelser har været. Hvis man er som forældre mener at ens børn er gamle nok til at bruge en tjeneste som WhatsApp så er de også gamle nok til at lære at blokere afsendere og gå til en voksen med deres problemer. Skulle den voksne så føle at sit barn var blevet forulempet eller selvmordstruet af Momo skal man selvfølgelig gå til myndighederne i det her tilfælde politiet.

Løsning

Man kan tage en snak om hvem man snakker med, da jeg var barn lærte jeg en lektie som nok stadigvæk er aktuel. “Gå aldrig med fremmede mennesker, tal ikke med personer som gør dig utryg eller generer dig”. Det samme må gøre sig gældende med chat, skriv eller del ikke ting med folk du ikke kender, er der nogen der skriver som du ikke bryder dig om så bloker eller indberet dem.

Overordnet konklusion

Skræk og horror har altid fungeret på samme måde, det er ingen undtagelse om vi er i helt tilbage i tiden. Hvem kender ikke en voksen som stadig er bange for klovne efter at have set Stephen Kings film IT, stadig er skrækslagen for vand efter JAWS, eller ikke tør sige Candyman fem gange ind i et spejl.

Jeg husker selv som barn at bedstefar fortalte om mosekonen der bryggede og mange andre skøre ting. Når man skulle hjem fra fisketur i mosen og der var tåget, kunne man slå selv den mest epo pumpede professionelle cykelrytter på bakkerne hjemad. Det er sundt at føle livet og jeg tør godt at garantere at Momo ikke kommer og slår dit barn ihjel eller lykkedes med at få et velfungerende barn til at begå selvmord mens de spiller Fortnite eller ser Gurli Gris. Når Momo skrækken har lagt sig, kommer der noget andet vi kan være bange for, det garanterer jeg.

Det vigtigste er at snakke om hvad der er virkeligt, og hvad der ikke er og i særdeleshed faktachecke og hvordan man færdes i en verden der er online.

Hvis du for eksempel var bange for Dødens Gab, Jaws så se denne her scene i dag.