I sit læserbrev d.21. september ”Får de ældste den behandling de fortjener”, stiller Poul Sørensen (byrådskandidat for Konservative) nogle helt legitime spørgsmål vedrørende måden, hvorpå de ældste bliver behandlet i det standardiserede offentlige plejehjem versus de private plejehjem. Alle som har et etisk menneskesyn i forhold til seniorbehandling på plejehjem kan kun være enige med Poul Sørensen: vores seniorer fortjener den behandling, der omtales i læserbrevet (på det private plejehjem og -tilbud Dagmarsminde) med ”de gamle og deres behov i centrum”, og det er simpelthen dejligt, at Konservative vil denne type kultur udbredt på de standardiserede offentlige plejehjem. Så skriver Poul Sørensen: ”Det er nemmere at se mulighederne i de kommende generationer, der er på vej ind i livet, end de, der er på vej ud”. Her kommer en (efterhånden) alt for familiær trick-kutyme til udtryk, der efter min mening, er en overfladisk og formålsløs narrativ: uligheden mellem generationer. Denne fortælling bliver alt for ofte brugt som ren spin fra alle siderne.

Hvis man nu ville køre i samme ånd, kunne man stille spørgsmålet ”Har den ældre generation stjålet ungernes fremtid?” Der findes overvældende beviser for, at unge har det svært. Kapitalismens hjul bliver ved med at dreje, så de nyder nye produkter og tjenester, men både deres indkomst, formue og psykisk trivsel halter langt efter. Deres reelle tilgængelige indkomster er faldet, ikke mindst på grund af høje boligudgifter. Disse tendenser påvirker livskvaliteten. Unge mennesker har mindre boligareal end deres forgængere havde, bruger længere pendlingstid, er mere tilbøjelige til at arbejde i atypiske job, som fører til mindre glæde og tilfredshed, og alt dette før vi begynder at nævne jobusikkerhed, usikker pensionsforsikring, massive udfordringer som klimaændringer, Brexit, en mere og mere fragile EU’s konstruktion etc. etc. Men hvad ville pointen være? Hvordan gavner det de unge og de ældre at stille denne slags komplekse problemer ved hindandens dør?

Jeg kan godt forstå at politikkerne, lobbysterne og media mere end gerne vil bruge fortællingen om konflikt mellem generationerne for at dække over systemiske sociale, økonomiske og politiske fiaskoer. Men dette ikke er svaret, det er farligt, og det er en misforståelse. Fortællingen om generationsmæssig ulighed, hvilke generationer hvad etc. maler over disse dybtliggende problemstillinger. Pointen er, ved at acceptere og opretholde denne fortælling, undgås at tackle årsagerne til vores sociale, økonomiske og politiske utilpashed (mindre talt!). Churchill sagde om demokratiet, at det er den værste styreform bortset fra alle de andre. Der er ingen i tvivl om, at nutidens liberale demokratier ikke er perfekte, men de kan forbedres, ligesom vi kan. Ville det være en idé i stedet for polariseringer at arbejde på at skabe en fælles fortælling, som vi kan bruge til at bygge vores alles fremtid?

Ecaterina Pedersen, byrådskandidat for Alternativet Fredericia

Skriv en kommentar