Kristian Stoklund havde ikke den bedste dag på kontoret, da FHK tidligere i dag tabte til SønderjyskE på udebane. Han blev godt nok topscorer med 5 mål, men det var ikke nok til at sende de to point med FHK-bussen hjem.

Første kamp uden tilskuere, hvordan var det?

“Det var surrealistisk. Det var noget af det mest mærkelige jeg har været med til. Det var underligt at føle, at det var en form for træningskamp når man kigger på tilskuerne, men betydningen er ekstremt vigtig”, lyder det fra FHK-topscoreren.

I kommer godt fra start, hvad lykkes?

“Jeg synes at vi er disciplineret offensivt. Jeg synes også vi er meget disciplineret defensivt. Vi holder mange af de aftaler vi har, de bliver overholdt til punkt og prikke. Alle er 100% klar over hvor de har hinanden. Jeg synes især, at vores 3’er forsvar gør det fortrinligt i dag, dem der står derinde gør det virkelig godt”, svarer Stoklund.

https://www.adp-as.dk/

15 mål i første halvleg, men kun 7 i anden. Hvad går galt?

“Vi er for bekymringsløse med bolden, synes jeg. Forstået på den måde, at vi laver for mange uprovokerede fejl. Lidt af den frustration tager vi med over i næste angreb og næste angreb igen. For jeg synes jo, at de første ti minutter kommer vi til et hav af gode chancer, som vi bare ikke scorer på. Lidt af den frustration gør, at vi går over og forcerer tingene, prøver at finde ting der rent faktisk ikke er der”, siger Stoklund.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gclid=Cj0KCQjwrZLdBRCmARIsAFBZllHEGyRU9Huy2LMo4BSZLNg5gZxLBqPpKf2kh52tf-YFOsHmOeGSYXgaAk2EEALw_wcB
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer