Kristian Stoklund spillede en nøglerolle angrebsmæssigt, hvor han med sine ti scoringer var med til at holde FHK inde i en kamp, der i store dele blev domineret af rivalerne fra KIF.

En sejr over Kolding, hvad var det for en kamp?

“Det blev lidt en rodet kamp. Jeg synes at begge hold slider for scoringer og ikke kan finde et flydende angrebsspil. Men jeg synes også det er to gode defensive hold i dag. Vi har kæmpet lidt i sæsonen med vores forsvar, men jeg synes virkelig at både keepere og forsvar i dag steppede gevaldigt op, da vi for alvor havde brug for det”, sagde Stoklund til Fredericia AVISEN umiddelbart efter kampen.

“Det var en klassisk bundkamp, hvor det blev lidt for nervøst. Folk var godt klar over hvilken betydning kampen havde, og det smitter lidt af på præstationen”, fortsætter han.

Fredericia Teater, Borgmester, Fredericia Håndbold Klub/FHK og FC Fredericia.
Annonce

Der blev lavet mange tekniske fejl. Er det nervøsitet eller fordi det er Fredericia-Kolding?

“Der er en blanding af begge ting. Vores spillestil er jo lidt kompromisløst i og med, at vi gerne vil løbe både første og anden bølge kontra. Med det er også en stor risiko for at tabe bolden. Den risiko var lidt for stor i dag i forhold til hvad vi har været vant til. Men jeg synes nu også, at det er på andenbølge kontraen vi kommer tilbage. Med det her hold er der en risiko man må købe, for det er sådan vi er bedst, men samtidig der vi kan tabe kampene”, svarer Stoklund.

Havde du ild i armen i dag? Du laver 10 kasser.

“Jah, det var okay. Det fungerede rimelig fint”, lyder det afdæmpet fra kampens klare topscorer.

SKRIV EN KOMMENTAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her