Kristian Stoklund var den helt store oplevelse for FHK med 11 mål i dagens nederlag i sæsonpremieren til BSH. Efter kampen var han dog frustreret over, at FHK hang efter i det meste af tiden.

https://www.adp-as.dk/

Fredericianerne tabte opgøret 34-39, og bortset fra de første 15 minutter styrede BSH begivenhederne.

“Den var hektisk og ivrig. Jeg synes, at vi spiller i et højt tempo som altid, og BSH har taget det til sig også. De spillede lidt bedstefar håndbold sidste år, men de har fået yngre spillere, der vil løbe mere, og det klæder dem. Det bølgede frem og tilbage uden struktur i spillet,” siger Stoklund, der ikke er overrasket over det meget høje tempo:

“Det var jeg ikke, da vi godt vidste, at de ville løbe kontra og vi ikke selv går på kompromis. Derfor kommer der mange angreb,” konstaterer han.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gclid=Cj0KCQjwrZLdBRCmARIsAFBZllHEGyRU9Huy2LMo4BSZLNg5gZxLBqPpKf2kh52tf-YFOsHmOeGSYXgaAk2EEALw_wcB

Allerede fra midten af første halvleg vendte opgøret til Bjerringbro-Silkeborgs fordel. Derfor var der reelt aldrig spænding om resultatet.

“Det er frusterende, at vi tidligt i første halvleg hang efter med en del mål, og derfor blev det mentalt krævende at hænge efter med 4-5 mål. Jeg havde indtrykket af, at BSH hele tiden kunne trykke på knappen og hæve niveauet, hvis vi kom tæt på,” fortæller Stoklund, der til gengæld glædede sig over at være igang igen:

“Det var dejligt at komme igang igen. Selvom vi tabte var det dejligt at komme i hallen og spille, og mit eget spil fungerede fint, selvom jeg hellere ville have haft to point og have spillet mindre godt.”

Se hele interviewet med Kristian Stoklund øverst i artiklen.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer