FHK går et forår i møde, hvor der formentlig venter et nedrykningsspil. Profilen Kristian Stoklund forudser, at der venter et stykke hårdt arbejde.

To kampe er spillet, og det var nærmest på tide, at det skete. Sådan har de fleste tænkt efter at have ligget stille med kampe med noget på spil siden d. 21. december 2019.

“Det var lidt kedeligt ikke at spille. Jeg ville hellere være kørt igennem, men der var en slutrunde at tage hensyn til og det må man respektere,” siger Stoklund med et smil.

Håndbolden ruller igen og forude venter der et forår, hvor alle sejl sættes ind på, at FHK skal sikre sig overlevelse i Primo Tours Ligaen.

“Det bliver hårdt arbejde. V har mange svære kampe mod dygtige modstandere. Vi tager alle seriøst og vi er bevidste om , at vi er oprykkere. Vi går ydmygt ind til alle opgaver,” forklarer Kristian Stoklund.

Fredericia Teater, Borgmester, Fredericia Håndbold Klub/FHK og FC Fredericia.
Annonce

I vinterpausen mistede FHK Victor Skillhammar og det gør, at Stoklund er den eneste klassiske playmaker i truppen i foråret.

“Ikke for at forklejne Victor, men jeg spillede størstedelen af efteråret alene og jeg føler mig godt kørende for tiden. Vi har set i træningskampene, at Nikolaj Mehl er et godt alternativ, og vi har også fået Rasmus Thiemer-Jensen og Kristian Olsen med. Så jeg synes, at vi står stærkere nu end i efteråret,” siger playmakeren.

Hvordan er det at spille med det i baghovedet, at I formentlig skal i nedrykningsspillet?

“Nu må vi se, hvordan vi ender, men det er aldrig sjovt. Det er mange folks arbejde og mange penge, som er på spil. Det er ofte marginaler med hvilke trupper, der undgår skader, men jeg synes, at vi har en bred trup, som kan stå imod det,” siger Kristian Stoklund og slutter af med at fortælle, hvordan det er at spille i Fredericia Håndboldklub:

“Det har aldrig været sjovere.”

Kristian Stoklund spillede det meste af sin ungdomstid i FHK. Efter afstikkere til Vejle, Kolding og Tønder vente han i sommeren 2019 retur til klubben.

SKRIV EN KOMMENTAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her