Forside Danmark Større aktion i nabobyen, Kolding: Oversvømmelserne blev værre end forudset

Større aktion i nabobyen, Kolding: Oversvømmelserne blev værre end forudset

DEL
Skærbæk. 2.januar 2019. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.
Skærbæk. 2.januar 2019. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Oversvømmelserne 2.januar 2019 blev noget voldsommere, end prognoserne i første omgang havde forudset. Da vandet kl. 16 nåede sit maksimum, var vandstanden 1,59 m over det normale daglige niveau

 

På forhånd var der lagt tusindvis af sandsække ud langs de sårbare områder – især Kolding Havn, Kolding midtby langs åen, Gl. Strandvej/Fjordvej og i sommerhusområderne. Herudover blev der opstillet containere med sand, hvor borgere og virksomheder selv kunne hente sandsække.

I alt er der brugt ca. 3.500 sandsække for at holde vandet stangen. Borgere/virksomheder, som har hentet sandsække, er velkommen til at beholde dem. Man kan også tømme dem og smide sækkene væk, eller lægge de fyldte sandsække tilbage, hvor man hentede dem torsdag morgen

 

Husejere i de berørte områder opfordres til at tjekke, om der er sket vandskader. I givet fald skal man tage kontakt til sit forsikringsselskab – læs Forsikring & Pensions tema Når skaden er sket

 

Trafikken har også været ramt af oversvømmelserne. Bl.a. har den trafikerede Jens Holms Vej i Kolding været lukket. Vejen bliver åbnet igen kl. ca. 19.30. I takt med at vandet trækker sig tilbage, salter kommunens driftsafdeling alle de oversvømmede veje, som hurtigt bliver meget glatte, når temperaturerne falder. Med aften- og nattetemperaturer under frysepunktet skal trafikanter være ekstra opmærksomme på glatte veje.

 

I alt har omkring 130 medarbejdere fra bl.a. Trekant Brand, Blue Kolding, TREFOR og Kolding Kommune samt et større antal frivillige været involveret i arbejdet med at håndtere oversvømmelserne.

 

http://www.vw-fredericia.dk/?gclid=Cj0KCQiA37HhBRC8ARIsAPWoO0xwqrnDkldfoKMFxtisjKIA2KLUt3OBj2oScJX61fUt6tucz9XFTKoaAm_AEALw_wcB
Annonce
DEL