Folketinget skal den 1. og 3. februar efter planen stemme om det beslutningsforslag, der formelt udløser en rigsretssag mod tidligere udlændingeminister Inger Støjberg.

Sagen har været debatteret heftigt i dag, hvor Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige udtrykte kritik af en eventuelt kommende rigsret. I P1 sagde Danske Folkepartis leder, Kristian Thulesen Dahl: »Hvis der kommer en rigsret her, så kommer man til at se mange af disse i dansk politik fremover.«

Men det hele tog en drejning, da det kom frem, at Venstre er splittet i sagen. Således ventes 32 at stemme for en rigsretssag og ni vil stemme imod.

Det bekræftede formand Jakob Ellemann-Jensen, da han fortalte om partiets holdning til sagen. Venstre går nemlig ind for en rigsretssag, men gruppens medlemmer er stillet frit til at stemme som de ønsker.

Stort flertal støtter rigsret – Løkke stemmer imod

Et flertal i Folketinget støtter en rigsretssag. Bag det ønske står Enhedslisten, Socialitisk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale, Venstre, De Konservative, Liberal Alliance og Alternativet.

Foruden partierne vil de tre medlemmer af ‘Frie Grønner Stemmer’ og løsgængeren Simon Emil Ammitzbøll-Bille stemme for, mens Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Lars Løkke Rasmussen vil stemme imod.

Venstre har 41 medlemmer af Folketinget, og de ni har stemt imod en rigsretssag. De er ifølge TV 2s oplysninger følgende personer:

  • Beredskabsordfører Peter Juel-Jensen
  • Udlændinge- og integrationsordfører Mads Fuglede
  • Transportordfører Kristian Pihl Lorentzen
  • Formand for Retsudvalget Preben Bang Henriksen
  • Kultur- og medierordfører Britt Bager
  • Jagt- og søfartsordfører Thomas Danielsen
  • Kulturudvalgsformand Hans Christian Schmidt
  • Udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen
  • Retsordfører Inger Støjberg
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer