Forleden dag fortalte Anders Kragh Martinussen, at han forlader Århus Håndbold til sommer. Nu erfarer TV 2 SPORT, at han har skrevet under på en aftale med FHK.

Anders Kragh Martinussen har i flere sæson været en markant profil for Århus, og i denne sæson har han bombet 57 kasser ind for holdet, men fra næste sæson er det slut.

Århus’ nummer 93 har offentliggjort, at han forlader holdet fra ‘Smilets By’ og det har sat spekulationerne igang i håndbold-Danmark om hvor han fortsætter karrieren.

Tidligere har JydskeVeskysten spekuleret i om han var på vej til KIF Kolding på en lejeaftale for resten af sæsonen, men nu erfarer TV 2 SPORT, at højrebacken har sat kurs mod Fredericia fra næste sæson.

Århus’ sportschef, Peter Bredahl oplyser til mediet, at han tidligere har tilbudt Anders Kragh Martinussen en kontraktforlængelse, men han har afvist tilbuddet.

FHK har ikke ønsket at kommentere på sagen overfor TV 2 SPORT.

https://www.billet.dk/queen-machine-i-fredericia#bio

Leave a Reply