300 gæster i hal 6 i Fredericia Idrætscenter dannede en festlig ramme om årets idrætsfest, hvor frivillige og byens idrætsudøvere blev hyldet.

Ole Steen Hansen og Keld Vestergaard styrede showet med en afslappet stil. Først for de inviterede gæster til spisning, og sidenhen for publikum, der blev lukket ind klokken 19:15.

Da klokken rundede 19:30 gik Ole Steen Hansen og Keld Vestergaard på scenen, og startede prisuddelingen.

Alle fredericianere, der har vundet DM, nordiske., europæiske eller verdensmesterskaber blev hyldet på scenen. Der var medaljevindere fra Fredericia Judo Jitsu Klub, Fredericia Ungdomskegleklub, Fredericia Roklub, Fredericia Bueskytteklub, BPI Skydning, Fredericia Taekwondoklub, Fredericia Damekegleklub, Madsby Kegleklub, Fredericia Skakforening, Delta Svøm, Taulov BMX, Orienteringsklubben FROS, Fredericia Cycle Club, Fredericia Triathlon Team, Fredericia Garnision Idrætsforening – FAGI, Treldenæs Bueskydning, EGIF Svøm og Fredericia Håndboldklub.

Lars Ejby Pedersen til idrætsfesten. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia Avisen

I forbindelse med hyldetsten af medaljevinderne udtalte Lars Ejby Pedersen, formand for kultur og idrætsudvalget følgende:

“Fra tilskuerrækkerne er vi mange, der får foræret de store oplevelser. Vi kæmper næsten lige så meget som atleterne. De stjernestunder, som kommer igen. Der er mange ensomme stunder og timer, hvor atleterne ville ønske de ar et andet sted. På den lange vej står der kun få på sidelinjen eller sidder på tilskuerrækkerne, men det er de vigtigste der er der. Årets idrætsfest er en anerkendelse og et tilbageblik på 2017 på de resultater, der blev skabt. Det er en fest, som jeg altid har glædet mig meget til. Fredericia er en vaske ægte idrætsfest. Kære medaljevindere, kære atleter, kære vandbærer, kære frivillige. Tak for alle oplevelserne. Tak fordi I sætter Fredericia på idrætsverdenskortet. Tak fordi I gør det lidt federe at være fredericianere.”

Fredericia Eliteidræt gav 20.000 kr.

Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia Avisen

Nils Skeby fra Fredericia Eliteidræt uddelte Fredericia Eliteidræts støttepris:

“Kære alle unge talenter, kære alle frivillige ude i klubber. Vi ved, at overgangen fra talent til elite er et spring fra en økonomi til en anden. Vi kunne i Fredericia Eliteidræt se, at der var et behov for at finde en mulighed for at løfte de økonomiske udfordringer talenterne står i. I aften har vi besluttet vi, at vi vil uddele støttekroner til et talent, der er håbefuldt og går fra at være et kæmpe talent til eliteidrætsudøver. Udøveren er skytten Lærke Aaby fra BPI Skydning,” udtalte Nils Skeby.

Årets Senioridræts pris

Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia Avisen

Bente Ankersen var første på scenen til at uddele en pris.

De nominerede var: Senior-golf, golf – Fredericia Golf Club og Seniordans, ældreidræt – ved Anni Christensen, Leder af seniordans på I.P. Schmidt Gaarden.

Vinderen blev Senior-golf.

Gør-det-muligt-pris

Foto: Andreas Dyhrberg Andraessen, Fredericia Avisen

De nominerede var: Jan Søe Dybdal (Fredeiica Triathlon Team), Elna Schakman (TSIF Fodbold) og Jess Petersen og Tina Frederiksen (Fredericia KF).

Vinderen blev: Jess Petersen og Tina Frederiksen (Fredericia KF)

Årets træner/instruktør

De nominerede var: Jan “Bubsi” Nielsen (EGIF Rugby), Nicolai Lyngaa (Fredericia Håndboldklub U12 piger) og Lasse Weimar (Fredericia Judo og Ju-jutsu klub)

Vinderen blev: Jan Nielsen (EGIF Rugby)

Årets anderledes idrætshistorie

Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia Avisen

De nominerede var: Jens Henriksen (Fredericia Løbeklub), Adesh Easwaralingam (Fredericia Skakforening) og Sarah Christiansen (Fri Voltige).

Vinderen blev: Sarah Christiansen

Årets kvindelige idrætstalent

Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia Avisen

De nominerede var: Agnete Jensen (Fredericia Taekwondo Klub), Amalie Kjær (Fredericia Roklub) og Mie Trothe (Parasvømning, EGIF Svøm)

Vinderne blev: Amalie Kjær (Fredericia Roklub)

Årets mandlige idrætstalent

Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia Avisen

De nominerede var: Malthe Lindeblad (Delta Svøm), Wilhelm Stage Olesen (FC Fredericia) og Nicklas Kildehøj (BPI Skydning)

Vinderen blev: Malthe Lindeblad (Delta Svøm)

Talentudviklingsprisen

Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia Avisen

De nominerede var: Delta Svøm, BPI Skydning og Fredericia Gymnasium.

Vinderen blev: Fredericia Gymnasium

Årets SIF-pris

Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia Avisen

De nominerede var: Fredericia Skakforening, Fredericia Basketballklub og Ib Østergaard (Fredericia Fag & Firmaidrætsforbund)

Vinderen blev: Ib Østergaard (Fredericia Fag & Firmaidrætsforbund)

Årets idrætspris

Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia Avisen

De nominerede var: Andreas Schlling (Fredericia Triathlon Team), Emil Deuleran (Fredericia Triathlon Team) og Amalie Kjær (Fredericia Klub)

Vinderen blev: Andreas Schlling(Fredericia Triathlon Team)