Natten mellem den 24. og 25. august 2015 var Egum Rideklub ved Fredericia udsat for tyveri af rideudstyr, primært ridesadler. Under indbruddet lykkedes det ukendte gerningsmænd at stjæle 26 ridesadler ved at bryde en række opbevaringsskabe op.

I begyndelsen blev der rettet mistanke mod polske tyve, da vidner i området omkring den aktuelle rideklub havde bemærket og taget billeder af polske indregistrere køretøjer. Disse værdifulde borgerhenvendelser resulterede dog ikke umiddelbart i opklaring af tyveriet.

I går henvendte en af de personer, som havde fået stjålet rideudstyr, sig til Sydøstjyllands Politi og oplyste, at hun var blevet kontaktet af det tyske politi i delstaten Mecklenburg Vorpommern. Det tyske politi havde via serienumret på én af de stjålne ridesadler fundet frem til hende. Sydøstjyllands Politi tog derfor straks kontakt til politiet i Mecklenburg Vorpommern for at hjælpe med at kaste lys over tyveriet af ridesadlerne. Det viste sig, at der var fundet 22 ridesadler i en VW Passat – og tre 3 polakker blev derfor registreret af tysk politi og sendt tilbage til Polen.

Den indledende efterforskning har vist, at alle de fundne sadler stammer fra tyveriet på rideklubben ved Fredericia i slutningen af august. Sydøstjyllands Politi arbejder nu med at få de stjålne sadler tilbage til de rette ejere, og med at få gerningsmændene udleveret til strafforfølgning i Danmark.

Læs: Rideskole udsat for stort tyveri