Forside Danmark Stine Bjerre er på vej til endnu en slutrunde: Det er et...

Stine Bjerre er på vej til endnu en slutrunde: Det er et af årets højdepunkter

DEL
Stine Bjerre Mortensen, ugens kurt
Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

Stine Bjerre Mortensen fra TV 2 SPORT skal til endnu en slutrunde. Den erfarne reporter, der kommer fra Fredericia, har prøvet det mange gange før, men for hende er det et af årets højdepunkter.

Stine sidder i lufthavnen og venter på, at hun skal afsted til EM-slutrunden, der i år afholdes i Frankrig. Fredericia AVISEN benytter den stille stund for Stine til at tage en snak med hende om, hvordan det er at være afsted til en slutrunde.

Det er noget specielt for Stine at være afsted til sådan en begivenhed., og man kan mærke på Stine, at det virkelig er noget hun brænder for.

“Det bliver fedt, og jeg glæder mig helt vildt. Jeg er spændt på at se, hvor langt kvindelandsholdet kommer, og som håndboldnørd er det bare fedt at se de bedste spillere i verden. Også det at være afsted med kollegaerne på den måde er et af årets højdepunkter, og vi kan virkelig nørde håndbold, hvilket jeg ser frem til,” siger Stine til Fredericia AVISEN.

Selvom Stine ikke er en af kommentatorerne, der bare skal have styr på alt under kampene, er der rigtig meget forberedelse. Hun skal også have styr på de forskellige nationer.

“Der er rigtig meget at forberede. Der er masser af nationer, som man ikke ser til dagligt, og så skal man undersøge, hvem der er skadet. Jeg ringer gerne rundt til de danske trænere for at blive opdateret på deres spillere, og jeg ringer også rundt til de danske ligaklubber, som har spillere med. Jeg har lige holdt fri, inden vi tog afsted til træningsturneringen Møbelringen Cup, men det blev ikke til så meget fri, da jeg skulle bruge tiden på at forberede mig,” fortæller Stine, der normalt bruger tre uger på at forberede sig grundigt:

“Inden slutrunder starter man typisk tre uger før, men i hele efteråret forbereder man sig på en måde, når man er til ligakampene og kan se dem i tv. Eksempelvis er der en del fra Sverige i den danske liga, og dem møder Danmark jo, så der har man holdt ekstra øje med de spillere.”

I sommer skiftede Stine og hendes mand, håndboldspilleren Casper U. Mortensen, destinationen Hannover ud med Barcelona, og det er ikke noget Stine har fortrudt.

“Jeg elsker virkelig Barcelona. Det er virkelig fedt, og jeg nyder deres form for kultur. Jeg elsker også at være hjemme i Danmark i 10-12 dage, hvor jeg arbejder intensivt, og så have helt fri, når jeg er i Barcelona, hvor jeg er ved at lære kulturen rigtigt at kende. Klimaet, maden og alt her virkelig fantastisk hernede, det er virkelig en drøm, der er gået i opfyldelse,” lyder det fra Stine Bjerre Mortensen.

Dette års EM-sluturnde skydes i gang i aften klokken 21:00 mellem de franske værter og Rusland. Danmark tager hul på slutrunden fredag aften klokken 21:00, hvor modstanderne er Sverige. Danmark møder i det indledende gruppespil også Polen og Serbien.

skal køre indtil 6.december
Annonce