Forside FC Fredericia Stimen skal fortsætte for FC Fredericia

Stimen skal fortsætte for FC Fredericia

DEL
Kaptajn Ege i fight. FC Fredericia - Thisted FC. 12. maj 2019. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

FC Fredericia kan hente deres tredje sejr på en uge, når Næstved kommer på besøg på Monjasa Park, og forudsætningerne er helt klart til stede med en offensiv, der har set effektiv ud på det seneste.

Næstved ligner ikke sig selv i forhold til sidste sæson. Træner Michael Hemmingsen er væk, og det er sejrene også, som gjorde, at Næstved var med i toppen i sidste sæson.

Der er kommet nye ejere til den sjællandske klub, og det har betydet en omlægning af klubbens strategi. Per V. Hansen Dos Santos  blev ansat som træner, men han ville opsiges, da ejerkredsen blandede sig i det sportslige med at ville sætte holdet. Den nye træner er derfor Fernando De Argila, som får sin første kamp i NordicBet Ligaen mod FC Fredericia.

Det er altid svært at vide, hvad der komme til at ske, når der kommer en ny træner til, især når der er sket det som der er i Næstved. Det kan give en slags trodseffekt, men når der har været en lidt speciel situation, hvor det ikke kun er af sportslige årsager, at træneren er væk, er det ét stort spørgsmåltegn, hvordan Næstved reagerer efter trænerskiftet.

Næstved er kommet skævt i gang med sæsonen med to nederlag, hvor de har tabt til de to oprykkerhold Kolding og Skive. I midtugen blev det dog til en sejr på 3-1 i Sydbank Pokalen mod Vordingborg, og dermed fik De Argila en sejr i sin debutkamp som Næstved-træner.

I sidste sæson havde FC Fredericia et godt tag på Næstved. Det blev til et nederlag i den første kamp imod dem, men i sæsonens øvrige to kampe mod sjællænderne sejrede Jonas Dals mandskab. Med Næstveds nuværende forfatning i mente, så er fordudsætningerne for at tage en sejr igen bestemt til stede.

Fredericia Teater, Borgmester, Fredericia Håndbold Klub/FHK og FC Fredericia.
Annonce

FC Fredericia spillede en meget klog kamp sidste søndag på udebane mod HB Køge. HB Køge bed ganske vist ikke vildt fra sig, men der var rigtig gode tegn at spore i FC Fredericias spil, der var meget disciplineret og velovervejet.

Særligt er en spiller som Mathias Gertsen blomstret op, efter at han fået chancen i fraværet af skadede Dennis Høegh. På top lader det til, at amerikanske Steven Enna trives og han bliver bedre og bedre for hver kamp, der går.

Onsdagens pokalkamp blev også brugt godt for FC Fredericia. Flere spillere, der ikke får meget spilletid, kom i kamp, og Enna fik tanket endnu mere selvtillid og blev endnu mere sammenspillet med holdkammeraterne.

Går det som præsten prædker, så har FC Fredericia yderligere tre point på kontoen, når søndagens opgør mod Næstved fløjtes af.

https://www.gfforsikring.dk/kontakt-gftrekantomr%C3%A5det
DEL