Det stilbevidste brand, der sælger el-cykler, Wafabike, slår dørene op i Fredericia d. 14. november. Det fortæller adm. direktør i Wafabike Denmark, Frederik Studsgaard, til AVISEN.

Frederik selv har haft en elcykel, eller ebike som Wafabike kalder det, i to måneder. Han er glade for sin investering, og det var i den forbindelse, at muligheden med at komme ind i Wafabike, at muligheden bød sig.

»Jeg var inde på deres hjemmeside for at se, om de havde fået et nyt udvalg, og så så jeg, at de søgte nye samarbejdspartnere. Så tog det fart og pludselig sad jeg i Sverige og skrev under på en aftale,« siger Frederik Studsgaard og forklarer, hvorfor valget af showroom faldt på Vejlevej 48 i Fredericia:

»For det første ligger Fredericia midt i landet, og jeg er lokal, så det gav god mening. Jeg synes, at vi her får en god eksponeringsmulighed i forhold til centrum af eksempelvis København. Hvis man vil have en cykel af den kvalitet, så er man villig til at køre efter den.«

Wafabike går meget op i at værne om det nordiske klima så man kan bruge cyklen hele året rundt uanset om det sner, bladene er faldet eller det er høj solskin. Brandet skiller sig også ud på en anden måde i forhold til andre firmaer, der producerer el-cykler. Designmæssigt er der en Old School Legend Cruiser, der til forvekslning ligner en Harley Davidsen.

»Det er vores svenske partner, der synes det er sjovt at lave fatbikes der minder om en knallert så man erstatter den til el-cykel. Der har været lidt bashing omkring el-cykler generelt, så hvis de ser mere cool, så kan det vendes fra negativt til positivt,« siger Frederik Studsgaard.

Hvor meget tror I på fremtiden for el-cykler?

»Vi tror, at det er de fleste, der kører på dem. Folk, der benytter dem til motion, men også dem, der ikke er gode til at komme op på cyklen. Det appellerer også til dem, der har behov for et ekstra køretøj fx til og fra arbejde. De fleste af vores ebikes er speed-pedelecs, de kan derfor også erstatte en knallert, og samtidigt er de det miljøbevidste valg,« forklarer Frederik Studsgaard.

D. 14. november, hvor Wafabike åbner, vil åbningstiden være 10:00 – 14:00.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer