Middelfart Kommune oplever i disse dage en mindre stigning i Corona-smitten – særligt i Nr. Aaby sogn, hvor der aktuelt er syv smittede.

Situationen er ikke alarmerende, men Middelfart Kommune følger udviklingen og er i løbende dialog med Styrelsen for Patientsikkerhed om situationen. For at kunne følge situationen tæt og bryde smittekæderne, placerer Region Syddanmark torsdag den 13. og fredag den 14. en mobil PCR-testenhed på Nr. Aaby Skole. Her kan alle over 2 år blive PCR-testet uden tidsbestilling – børn under 15 dog kun ifølge med en forældre eller med samtykke fra forældrene.

Middelfart Kommune opfordrer til, at særligt borgere i Nr. Aaby, Båring og Asperup lader sig teste.  

På Kristi Himmelfartdag har teststederne i Middelfart Kommune derudover åbent således:

KVIKTEST kl. 9 – 20.00

·         Gelsted Skole

·         Strib Skole

·         Lillebæltshallerne

·         Østergade Forsamlingshus

PCR-TEST UDEN TIDSBESTILLING kl. 9 – 17.00

·         Ejby Skole

PCR-TEST MED TIDSBESTILLING kl. 7.30 – 22.00

·         P.V. Tuxensvej 14

Bemærk, at nogle af åbningstiderne er ændret på grund af helligdagen. Fredag den 14. til søndag den 16. er åbningstiderne som normalt på henholdsvis hverdage og helligdage.

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer