Forside FC Fredericia Stig P. erkender: Det er ikke godt nok i forhold til forventningerne

Stig P. erkender: Det er ikke godt nok i forhold til forventningerne

DEL
FC Fredericias direktør, Stig Pedersen. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

FC Fredericia glippede søndag mulighederne for at ende i top-3. Dagen derpå var det en skuffet direktør i form af Stig Pedersen.

FC Roskilde kæmpede for overlevelse, og havde en potentiel matchfixing hængene bag sig, mens FC Fredericia havde top-3 og en potentiel oprykning at spille for.

3-0 var stillingen efter 53 minutter i Roskildes favør. Selvom et comeback blev forsøgt, endte FC Fredericia med at tabe 3-2 og dermed er top-3 ikke længere matematisk mulig.

“Det er vi skuffet over, og det lægger vi ikke skjul på. Hvis vi kunne vinde de sidste to, så ville vi tage tredjepladsen. Vi må erkende, at det ikke er godt nok i forhold til forventningerne her i foråret, som vi ikke helt har indfriet, men når det er sagt, så skal vi gøre sæsonen færdig. Det er længe siden, at vi har spillet med hele vejen. Vi er skuffede i dag over, at vi ikke vandt i går,” siger Stig Pedersen til Fredericia AVISEN og slår fast:

“Sæsonen er ikke færdig endnu. Kampen på lørdag er vigtig, da Hvidovre spiller om overlevelse. Hvidovre kan rykke ned, hvis Helsingør vinder, og vi har derfor en forpligtelse til at forsøge og slå dem, og Helsingør skal ikke frygte, at vi ikke vil slutte så godt som muligt.”

Det er allerede officielt, at FC Fredericia tager afsked med Christian Sørensen på lørdag, men forledelserne til næste sæson er der ikke for alvor taget hul på endnu.

“Vi har ikke kigget på så meget. Vi har selvfølgelig set på, hvordan vores trup ser ud og at der var to forskellige scenarier i spil i form af, hvilken række vi spiller i efter sommerferien. Nu bliver vi så i 1. division, og med vores opblomstrende fanklub glæder vi os til lokalopgørerne mod Vejle og muligvis Kolding,” fortæller Stig Pedersen.

FC Fredericia har pt. tilknyttet Henry “Uzo” Uzochokw, Victor Torp, Michael Baidoo og Sebastian Buch fra FC Midtjylland-samarbejdet. Hvad der skal ske med dem er der ikke taget stilling til endnu.

“FC Midtjylland skal lige spille sæsonen færdig, og så skal vi holde et møde inden vi går på ferie, hvor vi skal have afklaret flere ting,” siger Stig Pedersen, der ikke vil pege på, om der er en eller flere af de pågældende FCM-spillere, som FC Fredericia vil holde fast i:

“Udover hvad vi vil, så er der FC Midtjylland, en agent og spilleren selv, som har noget at skulle have sagt. Det kan være, at en spiller ser sig som en del af FC Midtjyllands førstehold til næste sæson osv., så der er flere, som har noget at skulle have sagt og jeg vil derfor ikke nævne konkrete navne,” siger Stig Pedersen.

Det er allerede sikkert, at Christian Sørensen forlader FC Fredericia ved kontraktudløb d. 30. juni. Udover Sørensen og FC Midtjylland-lejesvendene har Mathias Jacobsen og Agon Mucolli ligeledes kontraktudløb, men hvad der skal ske med dem, er endnu ikke meldt ud.

https://www.billet.dk/order/tickets/13260481/lars-lilholt-band-buelows-kaserne-2019-07-06-19-30-00?
DEL