Fredag var der første spadestik til fase 2 på Monjasa Park, og det var derfor en særlig dag for FC Fredericias direktør, Stig Pedersen.

Efter spadestikket talte vi med Stig Pedersen, der sagde følgende:

“Det er en stor dag. Sådanne dage er der ikke mange af i en direktørs liv, og det er derfor forrygende, at vi er igang med den nye tilbygning, der kommer til at løfte hele området herude.”

“Siden vi indvidede Monjasa Park i 2006 er der kommet yderligere krav, og det kommer der løbende. For at sige det klart er vi igang med fase 2, det er vigtigt for os, men for at spille Superliga skal vi have fase 3. Vi får nu 4000 tilskuere under et tag, udebaneafsnit og LED-bander,” forklarer Stig Pedersen, og forklarer, hvorfor man ikke er gået igang med fase 3 nu, hvor man er igang:

“Det er fint, at vi bygger fase 2 nu. Fodbolden flytter sig, og det er fint, at vi indvier fase 2 og på sigt skal vi kigge på fase 3. Rykker vi i Superligaen, så står vi med en udfordring i Fredericia,” Stig Pedersen og kommer ind på vigtigheden af, at fase 2 nu er igang:

“Det er vigtigt i forhold til at få yderligere interesse fra publikum og sponsorer, Vi har haft et godt stadion, men tiden har gjort, at det er vigtigt, at vi sikkerhedsmæssigt kan garantere, at det er i orden.”

Se hele interviewet med Stig Pedersen øverst i artiklen.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer