Forside Fredericia Stig Gerdes sidste lægegerning

Stig Gerdes sidste lægegerning

Sagen om Karina Hansen kostede Fredericiansk læge hans livsværk

DEL
Stig Gerdes mistede hele sit livsværk (Foto: FredericiaAVISEN)

Vi bringer i den kommende tid en føljeton i flere dele, der går i dybden med og følger retssagen mod den fredericanske læge, Stig Gerdes, der starter i august 2019.

Her er anden del.

“Efter min mening var patienten udsat for en helt urimelig behandling. Hun havde ME og ikke en psykisk sygdom”, siger Stig Gerdes. Han mener, at det er det eneste væsentlige ved hele sagen. En holdning der endte med at koste ham retten til at være læge.

Den 13. januar 2017 mistede Stig Gerdes sin autorisation som læge midlertidigt. Det skete i en lynproces fra myndighedernes side. Den varede knap en måneds tid, og der var tale om en administrativ afgørelse, hvor man efter 2 år ville tage stilling om autorisationen skulle fjernes permanent. Hvilket den blev.

Sagen bestod bestod i den kendsgerning, at Stig Gerdes havde overtaget behandlingen af patient fra Holstebro, der havde været fjernet med magt fra sit hjem af myndighederne i 2013. Den unge pige det drejede sig om havde herefter været underkastet tvangsbehandling i psykiatrisk regi.

De to år der er gået skulle dog vise sig at forandre hele grundlaget hvorpå afgørelsen hvilede. I dag er den omstridte patient ikke længere umyndig, erklæret for psykotisk eller har nogen kontakt med psykiatrien. Hun blev heller ikke dårligere, men fik det tværtimod bedre. Gerdes behandling blev tilmed fortsat af den psykiater, der overtog behandlingen efter ham.

Begrundelserne der blev anvendt til at fratage Stig Gerdes retten til at fungere som læge smuldrede dag for dag.

Karina: Umyndiggjort og tvangsbehandlet

En 25 årig kvinde havde længe været et problem for sundhedsvæsenet. Man kunne ikke blive enige om, hvad hun fejlede. Hun lå hjemme hos sine forældre, der passede hende. Den 12. januar 2013 blev hun tvangshentet med politiets hjælp. I 3 år og 8 måneder skulle hun opholde sig i det psykiatriske system. Her påbegyndte man behandling med psykofarmaka mod psykose. Kontakten til hendes familie forsvandt.

Først i september 2017 fik familien igen kontakt til Karina Hansen, og måtte se hende nogle gange. Karina var på ferie hos forældrene fra den 17. oktober 2016 til den 23. oktober 2016.

“Men hun ønskede ikke at vende tilbage til psykiatrien og bostedet, der lå 100 km væk fra forældrene hjem”, fortæller Gerdes.

Forældrene kontaktede ham for at få hans hjælp. Han havde i årevis interesseret sig for sagen. Over telefonen orienterede han sig om hendes tilstand, og lavede en aftale om at komme op til familien, så hurtigt det kunne lade sig gøre. De boede mere end 100 km væk fra ham. Han forsøgte også at finde en psykiater i nærheden af Karinas forældre, der kunne træde til. Han udbad sig journaler og talte flere gange med familien i telefonen.

Det forklarer Stig Gerdes, mens han spiser et stykke kage. Han virker overbevist om, at han ikke han handlet forkert:

“De fortalte mig at hun ikke kunne tale. Men hun skrev. Og hun ville ikke tilbage til pskykiatrien. Så jeg besluttede at jeg ville hjælpe dem. Jeg kendte jo sagen i forvejen, så jeg var ikke på bar bund”, siger han.

Under disse samtaler med forældrene følte han sig overbevist om, at hun fik for høje doser af antipsykotisk medicin, hvorfor han påbegyndte en nedtrapning af medicinen. Ifølge en psykiater vi har talt med, reagerer patienter forskelligt på psykofarmaka, hvorfor nogen bedre kan tåle det end andre. Hvis patienten reagerer med kraftige eller generende bivirkninger, kan man nedsætte dosis.

Gerdes følte sig altså sikker på at Karina fik for høje doser af antipsykotisk medicin. Han mente også at forældrene som pårørende kunne tale på hendes vegne, sådan som det omtales i værgemålslovens paragraf 5.

Hvorfor kontaktede du ikke værgen, bostedet eller behandlerne?

“For det første var forældrene jo pårørende. De var altså ikke umyndiggjorte. Så jeg vurderede, de kunne tale på deres datters vegne. For det andet så kontaktede forældrene bostedet. Og endeligt var det min vurdering, at det bedste ville være at finde nogle uvildige psykiatere”, svarer Gerdes.

Meldt af sine modstandere

Disse handlinger fra Stig Gerdes side blev omdrejningspunkterne i processen mod ham. Myndighederne anså telefonkonsultationen, tilsidesættelsen af værgen og behandlingsstedet, samt den manglende konsultation for at at være så alvorlige forhold, at han øjeblikkeligt skulle fratages sin ret til at fungere som læge.

Stuen er forvandlet til kampzone for den kommende retssag (Foto: FredericiaAVISEN)

Men der foregik en decideret lægefaglig kamp mellem grupperinger indenfor lægefaget. Psykiatriske eksperter mener at psykiatriske diagnoser kan være forkerte. Og hvis de er det kan det føre til en forkert behandling. Uenigheden mellem lægerne var voldsom, og Gerdes stod på den yderste front som den mest kritiske overfor den psykiatriske behandling af Karina:

Behandlerne meldte ham til sundhedsmyndighederne.

Indblik: Ifølge Karinas journal kan man se at der få måneder forinden havde været behov for en vagtlæge, der også havde foretaget en telefonkonsultation om Karina, mens hun var på opholdsstedet. Han talte med personalet og vurderede hendes medicin. Men det har ikke medført nogle sager. Ifølge vejledningerne kan en praktiserende læge godt fortsætte en behandling i samarbejde med en psykiater efter udskrivelsen.

Hvorfor gik du imod de behandlere, der stod for Karina?

Stig Gerdes ryster på hovedet. Så rejser han sig op og henter papirerne fra 2016. Han peger på flere passager, hvor han er uenig med behandlerne, og siger konsekvent:

“Spørgsmålet er om patienterne ikke har ret til at vælge deres egen psykiater. Om det overhovedet var rimeligt at lade de samme mennesker stå for at vurdere hende. Havde hun ikke ret til en second opinion? For mig er det utroligt, at det ikke er noget alle patienter i den situation har ret til. Jeg spørger bare: Hvorfor skal jeg kontakte de læger, der netop ikke er uvildige. Måske var det bedre at få fat i nogen, der ikke havde haft noget med det at gøre før”.

Karina Hansen sagen var en yderst varm kartoffel for de danske sundhedsmyndigheder. Familien, hjælpere og grupper på de sociale medier førte en massiv kampagne under hele tvangsindlæggelsen. De mente at Karina led af ME (Myalgisk Encefalomyelitis), diagnostericeret af 4 forskellige læger og 2 hospitaler. Sagen var blevet omtalt i filmen “Unrest”, og tusinder af følgere fulgte med i alle de sparsomme oplysninger der kom om Karina.

Da Stig Gerdes trådte ind som praktiserende læge for Karina Hansen, var centrale personer hos myndighederne fuldt ud vidende om den store aktivitet blandt Karinas støtter:

De fulgte med på Facebook.

En dyr håndsrækning

Gerdes håndsrækning til Karina Hansens og hendes familie var en lussing til de danske sundhedsmyndigheder og behandlerne i psykiatrien, der stod for Karina. Han havde tidligere stået på talerstolen i Folketingets Landstingssal, hvor han i skarpe vendinger kritiserede myndighedernes tvangsbehandling af den unge pige.

Gerdes kæmper for at rense sit navn (Foto: FredericiaAVISEN)

Nu havde Gerdes kridtet banen op. Med støtten til Karina Hansen og familiens ønske om at komme ud af psykiatrisk behandling efter flere år, havde han overskredet en grænse for hvad myndighederne ville acceptere fra hans side af. Hans rygte hos myndighederne som en åbenmundet og kritisk læge daterede sig flere årtier tilbage. Nu havde man fået nok, og centrale personer arbejdede nu meget hurtigt. Sagsakterne afslører flere hektiske møder og skriverier mellem de ansvarlige embedsfolk. De gennemgik Stig Gerdes historik med en tættekam. Men der var ikke nok i fortiden.

Hvorfor tror du det skulle det gå så stærkt med at få frataget dig din autorisation?

“Jeg tror de ville have hende tilbage i psykiatrien. Sagen var nærmest politisk”, mener Gerdes.

Var patientens liv i fare? Var andre patienters liv i fare? Det vurderede de danske sundhedsmyndigheder.

Den 26. oktober 2016 modtog de en bekymringsskrivelse efter at Karina Hansen var taget hjem til sine forældre i Holstebro. Den ønsker myndighederne ikke at give aktindsigt i. Men den førte til stort hastværk. De mails embedsfolkene sendte til hinanden blev mærket som vigtige. De vedhæftede bekymringsskrivelsen, som offentligheden ikke må se.

Indblik: I afgørelsen mod Stig Gerdes fra 17. januar 2017 angives det at Gerdes skal have overtrådt Vejledning nr. 9276 af 6. maj 2014 . Det er en vejledning om anvendelsen af psykofarmaka. Men vejledningen omtaler ikke nogen form for nedtrapning af psykofarmaka, sådan som Gerdes gjorde. Det farlige ved psykofarmaka er bivirkningerne, der har ført til dødsfald blandt yngre mennesker. Sundhedsmyndighederne har derfor normalt haft fokus på overdosering. Derfor er det også usædvanligt, når de vurderer at det er farligt at trappe en patient ned i psykofarmaka.

Han skal også have overtrådt Lovbekendtgørelse nr. 1188 af 24. september 2016 af sundhedsloven § 18, stk. 1. Men der står ikke i bekendtgørelsen at lægen “skal” indhente en tilladelse fra værgen: Der står blot “kan”. Ellers er det nemlig de pårørende, der kan give samtykket. Kort sagt er det juridiske grundlag ikke uden problemer for en læge at forstå – det er åben for fortolkninger og skøn.

Det mest påfaldende i forhold til sagsakterne er, at myndighederne ikke anerkender hvor usædvanlig en sag, det var:

Karina Hansen var blevet en mærkesag for ME-patienter i Danmark. Der var anvendt nødret til at fjerne hende fra hendes hjem, og der var stor uenighed om forløbet, behandlingen – og – om hun overhovedet fejlede noget psykisk. Flere af begrundelserne i myndighedernes afgørelse er i 2019 slet ikke gældende længere. Blandt andet skrev man at Karina Hansen “varigt” var ude af stand til at tage vare på sig selv. Men retten afgjorde i 2018 at det var hun nu alligevel. Og myndighederne skrev at hun havde en psykotisk lidelse: Men det afviste to uvildige psykiatere der udredte Karina Hansen efterfølgende – uafhængigt af hinanden. Den ene tilmed udpeget af retten.

Under et høringsmøde hos kammeradvokaten i København hvor Gerdes deltog sammen med sin advokat Anders Quistgaard fra Odense, var det en af landets mest kendte psykiatere, der som medlem af retslægerådet førte ordet mod den forhenværende praktiserende læge. Hans opfattelse var den, at Gerdes havde gjort stor skade ved ikke at tilse patienten før nedtrapningen af antipsykotisk medicin. Da Gerdes spurgte om det slet ikke havde nogen betydning, at patienten havde fået det bedre af hans behandling, svarede psykiateren nej.

Men bagved hele affæren lå en yderst ubehagelig sag for de danske myndigheder: Tvangsindgrebet mod en ung pige fra Holstebro, der med 8 politibetjente, 2 læger og 2 kommunale medarbejdere blev afhentet under helt særlige omstændigheder. Det hele skete med det psykiatriske system og myndighederne selv, dybt involveret i de lægefaglige vurderinger.

Var Karina fysisk syg? Eller ikke.

“Man har tilsidesat hendes grundliggende rettigheder”, siger Stig Gerdes.

Men det mener embedsfolkene ikke. De mener at Gerdes har handlet forkert og til skade for patienten. I det hele taget er sagen både kompliceret og utydelig, når det kommer til selve det lægefaglige grundlag:

Der er ikke solid dokumentation for at psykofarmaka altid virker, og det samme gælder de psykiatriske diagnoser. Behandlingerne er således omdiskuterede indenfor lægefaget og blandt pårørende til patienterne.

“Karina Hansen blev i foråret 2016 henvist til psykiatrisk afdeling i Risskov, samt til et plejehjem for alkoholikere og narkomaner. Jeg har virkelig svært ved at se, hvad hun skulle der”, siger Gerdes.

Retssagen mod Stig Gerdes, der starter ved Retten i Kolding den 19. august 2019, kan blive et stykke moderne Danmarkshistorie. For hvis retten fastholder myndighedernes afgørelse om at fratage Gerdes hans autorisation vil mange danske læger fremover skulle tage mange forbehold, når de ændrer på dosis af medicin. Sagen kan få betydning for helt almindelige justeringer af antipsykotisk og anden medicin:

Skal alle patienter tilses, hvis de skal have ændret deres dosis? Er det kun psykiatere, der kan ændre på medicin, der er så udbredt? Og skal det også ske, når man trapper patienten ned og farligheden ved bivirkninger formodes at blive reduceret?

Under alle omstændigheder blev Stig Gerdes sidste lægegerning behandlingen af Karina Hansen. Nu skal retten tage stilling til, om det var nødvendigt at fjerne hans ret til at være læge og om han handlede forkert.

Næste del: Stig Gerdes – rebel og læge

https://fairbillet.dk/Store/Basket/BuyTicket?EventId=249&TicketCategoryId=845d