Forhenværende læge Stig Gerdes forklarer hvorfor han nu har valgt at opgive sin retssag om at få sin autorisation tilbage.

Dermed giver han også afkald på en erstatning. Sagen skønner han nu har kostet ham 6-7 millioner kroner, men han nægter i dette interview at han har givet op. I stedet for vil han skrive en bog, hvor han forklarer hele sagen for offentligheden.

Landsretten afgjorde for nylig at han ikke må få prøvet størstedelen af de lægefaglige spørgsmål han har ved retslægerådet, og han mener derfor at han vil have tabt på forhånd.

Den forhenværende læge har siden 2017 kæmpet mod først sundhedsmyndighederne og senere ved retten for at få medhold i at han ikke har gjort noget forkert. Afgørende for udfaldet af retssagen ved Retten i Kolding var at retslægerådet havde udtalt sig i sagen. Gerdes mente ikke at retslægerådet havde den korrekte sammensætning, da det var psykiatere, der havde vurderet sagen om den landskendte patient, Karina Hansen.

Derfor ønskede Stig Gerdes under anken til Vestre Landsret at få besvaret en række konkrete spørgsmål af retslægerådet, men det blev afvist af landsretten på nær et. På den baggrund har Gerdes nu vurderet, at det juridiske slag er tabt. Han går dermed også glip af muligheden for erstatning, men er ikke bitter.

I stedet for vil han nu skrive en bog om hele sagen:

“Jeg har ikke givet op. Det ærger mig at folk tror det. Men at fortsætte med juridiske spindsfindigheder og bruge endnu flere kræfter på det, når det alligevel ikke nytter, det vil jeg ikke. Nu kan folk selv vurdere sagen, når jeg får skrevet min bog”.

Stig Gerdes er for nylig kommet på Facebook, og der har folk kommenteret på beslutningen. Han har brugt knap 700.000,- på advokatomkostninger, og dertil skal lægges tab på hans praksis og manglende indtjenining. Samlet set vurderer han at sagen ikke kan vindes, da den bygger på lægefaglige spørgsmål, og da hans spørgsmål ikke må indbringes for retslægerådet, betragter han det som et tegn på at han heller ikke vil vinde i landsretten.

5 KOMMENTARER

  1. Sendt, søn. 31. maj

    Til Domstolsstyrelsen,

    Ang. Retslægerådets sammensætning i en retssag.

    I retssagen Styrelsen for Patientsikkerhed imod fhv. læge Stig Gerdes, hvor Stig Gerdes har fået taget sin autorisation på et yderst spinkelt grundlag, vil jeg gerne vide, hvordan man kan klage over Retslægerådets sammensætning i sagen.

    Patienten, som sagen drejer sig om, led / lider af myalgic encephalomyelitis, ME, en fysisk sygdom, men Retslægerådets sammensætning i sagen bestod af personer, som alle var psykiatere og alle arbejdede med psykiatri, og de havde alle haft kontakt med og til tider arbejdet for Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, hvorfra psykiaterne, som havde ansvaret for sagen, kom.

    De 3 læger / psykiatere fra Retslægerådet, som var udvalgt til at behandle Stig Gerdes’ sag:

    Poul Videbech, ansat ved Psykiatrisk Center Risskov, hvor patienten, som sagen drejer sig om, i perionder var indlagt. Han har skrevet om langtidssygemelding og førtidspensionering og om, hvordan funktionelle lidelser bør behandles.

    Niels Damsbo, har skrevet om bedre patientforløb, hvor funktionelle lidelser og deres behandling indgår.

    Niels Siebuhr arbejder med angst og depression.

    Hvordan kan man klage over, at Retslægerådet ikke var uvildigt sammensat og kun bestod af psykiatere, som skulle behandle en sag om fysisk sygdom?

    Bør Retslægerådets formand ikke holdes op på, at han ikke har sammensat et rimeligt og uvildigt Retslægeråd ved retssagen imod Stig Gerdes?

    Kan og vil Domstolsstyrelsen sørge for, at Retslægerådet, når sagen skal for Landsretten, vil være uvildigt sammensat og overvejende af læger som arbejder i somatisk regi?

    V.h. Bente Stenfalk

    Ambassadør for Borgerretsbevægelsen

    og jeg var partsrepræsentant for patienten

    Jeg sender gerne dokumentation, hvis der ønskes dokumentation på noget i sagen.

    ****************

    Autosvar fra Domstolsstyrelsen, 31. maj 2020
    til mig

    Domstolsstyrelsen skal hermed bekræfte, at vi har modtaget din henvendelse.

    Vi vender tilbage snarest muligt.

    Oplysninger om Domstolsstyrelsens behandling af dine personoplysninger

    Når du skriver til os, får vi nogle oplysninger om dig. Dem bruger vi, når vi behandler din henvendelse. Nogle gange bliver de gemt, så vi kan fremsøge dem igen. Vi har ansvar for, at dine oplysninger behandles og opbevares forsvarligt – indenfor rammerne af EU’s databeskyttelsesforordning.

    Læs mere om Domstolsstyrelsens behandling af persondata på domstol.dk

    Med venlig hilsen

    Domstolsstyrelsen
    St. Kongensgade 1-3
    1264 København K.
    Telefon: (+45) 70103322

    • Brevet er afsendt før retssagen blev opgivet, men spørgsmålet om, hvordan man kan klage over et urimeligt sammensag retslægeråd i en retssag er stadig lige aktuelt.

Leave a Reply