Socialdemokratiets lokale byrådsmedlem og ordfører, Steen Wrist Ørts taler i dette interview om 1. maj i Coronatiden, men også om udfordringerne, sammenholdet og kampen for at bevare lønmodtagernes job. Se hele interviewet her.

1. maj er en fest- og kampdag. Festlig fordi vi sammen fejrer fælleskabet og sejrene. Det er også en kampdag, hvor vi minder hinanden om, at der bestemt stadig er noget at stå op for.

I år er en anden 1. maj. Jeg plejer at komme i Madsbyparken, tage ud i fagforeningen og slutte i Tøjhuset med mine kammerater. I år bliver det på terrassen. Det er svært at fejre, men jeg håber, at man i en tid som nu, hvor vi aldrig er blevet mere digital på kort tid, at vi kan have nogle digitale fællesskaber. Derfor er det også naturligt at stille op til det her på et digitalt medie.

Byrådet har i dén grad trukket i arbejdstøjet for at investere os ud af det her. Vi er i starten af en ny finanskrise, det er den iskolde sandhed. Heldigvis er det ikke helt sådan som sidst, men vi kan bruge fællesskabets kraft og midler til, at den enkelte får en god ydelse. Vi skal kæmpe for, at den enkelte får en lønseddel fremfor dagpengekortet. Og at det betyder lønsedlen er formet af at have renoveret skoler, lavet cykelstier, investeret i devices og løftet alle mulige steder. Det kan lyde kikset og lidt corny, men jeg synes, at det er win-win, da vi vinder ved at vi løftet fællesskabet, men også ved, at den enkelte får et arbejde. 

Vi skal fejre, at fællesskabet har virket den her gang. Vi kommer godt ind ud af den her krise ved, at regeringen og arbejdsmarkedets parter har trukket lynhurtigt i arbejdstøjet, som handler om hjælpepakker. I stedet for, at vi startede med at sende alle hjem til dagpenge, sendte vi dem hjem på hjemsendelsesordninger. Bekymringerne kommer nu med, at på et tidspunkt holder ordningerne op. Ordningerne var tænkt sådan, at man mister ordrebogen nu og de kommer igen efter hjemsendelsen. Det ser ud til, at det trækker længere ud. En ting er Coronakrisen, den anden er den finansielle udfordring, og der er det afgørende , at vi forholder os alvorligt til det nu med voksende ledigshedstal. På toppen er der de hjemsendte, for når deres ordning udløber, så har vi et problem. Civilt arbejder jeg i fagforeningen 3F, og vi kunne se efter de første dage med Corona, at vores telefonsystemer blev lagt ned. En ting var, at vi fik 1000 ledige medlemmer om dagen, men mange ringede om hvad det betød, at man er hjemsendt på en ordning. Det er tydeligt, at utrygheden er stigende, og det bedste svar på det er, at vi minder hinanden om, at vi har hinandens ryg. Jeg synes at både regeringen og byrådet lokalt har lagt op til det. 

Der bliver vigtigt arbejde bagefter med lokale beskæftigelsesindsatser, hvor vi hurtigt arbejder sammen med arbejdsmarkedets parter lokalt med at få folk ud. Der kommer nye ting, og et godt eksempel er et lokalt bryggeri, der omstiller sig at fra at lave dåseøl til at producere den vigtige håndsprit. Det er en af mange små facetter til hvordan man med fleksibelt og flot arbejdsmarked omstiller sig til den aktuelle produktion. Det skal vi have mere af i fremtiden med et fleksibelt arbejdsmarked. Det er nerven og kernen i arbejdernes kampdagshistorie, nemlig den danske model .

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer