Fredericia kommune skifter Borgmester 1. januar, når Jacob Bjerregaard giver kæden videre til partifællen Steen Wrist. Overdragelsen sker på et byrådsmøde om lidt, hvor der også skal drøftes status på Corona og TrekantBrand. Ved at overdrage borgmesterposten ved årsskiftet sikrer Jacob Bjerregaard sig, at han ikke modtager eftervederlag for kalenderåret 2021.

Jacob Bjerregaard ser tilbage på 7 gode år med brede forlig og stor fremgang for Fredericia.

”Jeg har været dybt optaget af at skabe resultater og flytte Fredericia. Jeg har været optaget af at skabe brede forlig, hvor vi alle var en del af beslutningerne og havde medejerskab til udviklingen. Vi står et godt sted i dag. Vores økonomi er bundsolid. Vi har investeret massivt i vores velfærd. Vi har investeret i den grønne omstilling, og vi har skabt mange nye arbejdspladser. Og så har vi skabt en stolthed ved at være fredericianer. Jeg vil gerne rette en varm tak til alle jer, der har været med på rejsen i de sidste 7 år. Jeg har nydt hvert øjeblik”, siger afgående Borgmester, Jacob Bjerregaard og fortsætter:

”Det har også været vigtigt for mig at fjerne mistanken om, at jeg skulle spekulere i at opnå et ekstra eftervederlag ved at blive siddende ind i 2021. Ved at overdrage borgmesterposten ved årsskiftet frasiger jeg mig løn og eftervederlag for 2021, og det har jeg det rigtig godt med. Jeg vil stadig stå til rådighed i januar måned for den nye Borgmester og byrådet.”

Steen Wrist Ørts. Foto: Matthias Niels Runge Madsen, Fredericia AVISEN

Den nye Borgmester, Steen Wrist, glæder sig og er klar til opgaven

”Jacob og jeg har drøftet overdragelsen grundigt de sidste tre uger, og vi er nået frem til, at det giver god mening, at jeg formelt overtager borgmesterposten ved årsskiftet. Jeg er klar til opgaven, og Jacob er klar til at bidrage med rådgivning, sparring og opbakning” udtaler kommende Borgmester, Steen Wrist.

Overdragelsen af Borgmesterkæden kan følges live på Fredericia kommunes facebook-side fra kl. 19.00. 

Følg
Notikation om
guest
1 Kommentar
Ældste
Nyeste Mest bedømte
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Jens Jørn Pedersen
Jens Jørn Pedersen
20 dage siden

Til lykke Fredericia!