Danskere har forud-booket 74 pct. mere tid i hjemlandets feriehuse i påsken sammenlignet med året før.
Danske sommerhuse kommer i år til at være rammen om markant flere danskeres påskeferie end normalt.

Således har danskere allerede rundt regnet forud-booket 14.000 hus-uger i danske feriehuse i påskemånederne marts og april 2021, hvilket er 74 pct. mere, end hvad der var forud-booket for den kommende påske sidste år.

Hus-uger er et mål for, hvor mange hele uger på syv dage et sommerhus har været udlejet til en gæst.

”Aldrig er antallet af danske forud-bookinger i påsken steget så voldsomt som i år,” forklarer specialkonsulent i Danmarks Statistik Paul Lubson.

”De nuværende rejsevejledninger fraråder danskere at rejse ud i verden, og det er nok den effekt, vi kan se i statistikken over forud-bookinger af danske sommerhuse.”

Danskeres forud-bookinger af feriehuse i kommende marts og april måned

Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/FERIEH2

Anm: Forud-bookingerne i kommende påskemåneder måles i alle årene pr. januar måned og viser altså, hvor mange der i januar måned det givne år, havde forud-booket et sommerhus i den kommende påske.

Stigende trend accelereret af Covid-19

Antallet af danskere som valgte at bruge påsken i et dansk sommerhus, var dog også stigende allerede inden Covid-19 gjorde sit indtog.

I 2015 blev der i alt udlejet knap 13.000 hus-uger til danskere i påskemånederne, et tal som var steget til knap 18.000 i 2019, som er det seneste hele år, hvor Covid-19 ikke påvirker statistikken. Dette svarer til en stigning på 39 pct.

Bemærk, at der i dette afsnit tælles faktisk udlejede uger, som er udlejernes endelige resultater, når regnskabet er gjort op, og ikke forud-bookinger, som i artiklens første afsnit.

”Væksten accelerer dog kraftig, efter Covid-19’s indtog i 2020. Her voksede antallet af udlejede hus-uger med 66 pct. i når man sammenligner påsken 2019 med påsken 2020,” forklarer,” forklarer specialkonsulent Paul Lubson.

”Covid-19 har altså pustet til en trend, som allerede var i opadgående retning.”

Udlejede hus-uger købt af danskere i marts og april måned

Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/ferieh1

Fakta: Danskere holder ferie i danske sommerhuse

Selvom flere danskere holder sommerhus-ferie i påsken, så er sommermånederne stadig de klart mest populære.
Således svarer de i marts og april 2020 danske udlejede hus-uger til 11 pct. af alle årets udlejede hus-uger til danskere.
Juli er den mest populære sommerhusmåned for danskerne og står alene for 30 pct. af alle årets udlejede hus-uger til danskere.
Herefter følger august som alene står for 12 pct. af de samlede hus-uger udlejede til danskere.
Kilder: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/ferieh1
Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte specialkonsulent Paul Lubson på PAL@dst.dk

Læs mere om covid-19’s generelle påvirkning af feriehusudlejninger her: Næstbedste år for feriehusene trods COVID-19

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer