Forside Fredericia Status i Social- og Beskæftigelsesudvalget: Det går fremad

Status i Social- og Beskæftigelsesudvalget: Det går fremad

DEL
Peder Tind, Gruppeformand, Venstre Foto: Thomas Lægaard, Fredericia Avisen.

Ved konstitueringen af det nye byråd blev socialområdet slået sammen med beskæftigelsesområdet. Det har givet et nyt udvalg med en lang række arbejdsopgaver. Fredericia AVISEN satte sig med formand for udvalget, Peder Tind, og fik en status på hvordan det går.

“Jeg kommer lige fra et møde til et andet, så jeg er måske lige lidt forsinket”, lød meldingen fra Tind om morgenen inden vores aftale møde. Men da jeg træder ind af døren har han allerede fundet sig til rette med en kop kaffe – og derfra var der nok at tale om.

Social- og Beskæftigelsesudvalget har mange arbejdsopgaver, og efter sammenlægningen har der kun været flere. Men det går fremad, fortæller Peder Tind.

“Der lå en bunden opgave efter konstitueringen i at få samlet de to arbejdsområder sammen under ét. Men det giver også rigtig god mening, for der er mange synergieffekter mellem de to områder, så med vores store arbejde omkring en ny organisationsstruktur, der er vi kommet rigtig langt”, siger Peder.

“Vi har en opgave i at sammentømre to områder, så det stemmer med det politiske. Vi er gået fra to forvaltninger til én, men jeg tror kun at det gavner borgerne i den sidste ende”, forklarer Tind og fortsætter:

“For med den nye struktur kan vi sikre en bedre behandling af borgerne. Borgere der før havde et ben i begge lejre, de får fremover en samlet oplevelse og én samlet behandling. Det giver både en bedre og hurtigere oplevelse”.

Første opgave: Den politiske retning skulle sættes

“Jeg synes det har været et rigtig travlt år. Noget af det der har været vigtigt har været at sætte en politisk retning. Det er vigtigt for medarbejderne og byens borgere, at de ved hvor vi vil hen”, siger Tind og fortsætter:

“Det handler i virkeligheden om det her med, at vi tror at fredericianerne har godt af at være i et arbejdsfællesskab. Vi tror på, at så længe der er en mulighed for en borger til at komme på arbejdsmarkedet, så skal vi gå efter den”.

“Vi tager udgangspunkt i borgeren drøm og ikke hvad loven siger, selvom vi selvfølgelig skal overholde loven. Det centrale er borgerens drøm. Vi skal ikke have dem i virksomhedspraktikker der ikke giver mening. Det vi sætter borgerne til, det skal tage udgangspunkt i borgernes egen drøm. Det skal forankres i den enkelte”, forklarer formand for Social- og Beskæftigelsesudvalget, Peder Tind.

“Som udgangspunkt skal vi afstemme forventninger, det er altafgørende. Ikke mindst med borgerne. Der skal være et perspektiv for borgeren, vi skal være enormt dygtige. Den næste analyse kommer på den del. Jeg tror at det handler om at tage udgangspunkt i den enkelte borgers drøm. At man afstemmer forventningerne. Vi har taget mange vigtige beslutninger i 2018, der sætter retningen for de kommende år”, lød det videre.

Evaluering og selvkritik har fyldt meget

“Det har været vigtigt at få evalueret hvordan vi gør. Hvordan møder vi borgerne? Vi skal se ind af. Hvordan klarer vi os? Vores møde med borgerne er ekstremt vigtigt. Det er også hele analysens opgave at se hvordan vi bedre kan snakke sammen, fremme processer. Det har været nødvendigt at kigge det igennem”, forklarer Peder.

“I virkeligheden tror jeg at det her er en opgave der har vokset i mange år, nu tager vi fat i roden”, fortsætter han.

“Det er også derfor vi har borgermøder. Jeg synes vi har været modige og sat mange skibe i søen, forholdt os til mange ting. Nu har vi gjort det. Skulle andre have gjort det før os? Måske, der er i hvert fald bygget sig en masse op. Det her var også et stort tema i valgkampen. Det hænger meget godt sammen med hvordan vi arbejder nu, jobcentret skal matche tiden”, fortæller Tind.

“Jeg har ikke forsøgt at bortforklare tingenes tilstand. Når der kommer negative tal eller sager, frem for at forsvare mig, så har jeg erkendt at det er der vi står. Hvis noget skal ændres, så skal der erkendelse til. Ellers kommer man ikke videre. Så sikrer man sig også at det man laver om er forankret”, siger Peder og fortsætter:

“På den ene side skal vi erkende og bruge det som udgangspunkt. På den anden side tage alle de gode ting. Området er udsat for meget fokus. Det har været et helt vildt år. Der er meget at forholde sig til. Det er vigtigt også at tale de gode ting op om hvor meget vi egentlig gør. Vi har mange gode medarbejdere og dygtige indsatser”.

Kan man undersøge sig selv?

Mange har ytret en stor kritik over den jobcenterundersøgelse der finder sted. I stedet for den lovede eksterne undersøgelse endte man med en intern undersøgelse. Det er dog ikke noget problem, fortæller Peder Tind.

“Jeg kan da godt forstå, at når man sætter troværdighed i mellem intern og ekstern undersøgelse op, så vil man nok pege på sidstnævnte. Vi synes det gav god mening at have en analyseenhed der kunne sidde på kommunen og tage det her 360 graders interview på hele området. Nu blev det som det blev, et enigt byråd stemte det igennem”, siger Tind og fortsætter:

“Sagens titel ‘Et jobcenter der matcher tiden’, det er en klar erkendelse af at der er et problem. Ingen diskussion om det. Det blev til analyseenheden der i et år har arbejdet trådt”.

“Hvis man ser på resultaterne og anbefalingerne, så er det jo ikke rosenrødt. Hvis man rent faktisk læser det, så er det fyldt med kritik om vores arbejdsgange og procedure. De har leveret et kritisk stykke arbejde, som der var behov for. De har lyttet til de mennesker der var behov for. Der er lyttet til dem med de kritiske indspark, Anbefalingerne viser tydeligt spor af, at vi har selverkendt meget”, forklarer Peder Tind.

“Alle de her ting er faktisk noget der er relativt selvkritisk. Hvis det bare var skønsang, så kunne jeg godt forstå det. i skal løfte os over det og se outputtet i stedet for ekstern vs intern. Der er kommet rigtig meget kød på, rigtig meget vi forholder os til”, fortsætter han.

“Jeg vil gerne stå på mål for, at det blev løsningen som den blev. Kig på resultatet. Anbefalingerne og indholdet. Så kan man godt tvivle på om man ville have analyseret sig selv således som person. Hvis vi havde siddet her med fem anbefalinger og kun lidt kritik, så kan jeg forstå kritikken. Vi stod på mål for noget vi troede var rigtigt – og som jeg også synes er gået godt. vi er ikke helt i mål, men kommer vi i mål og får dem implementeret. Så skal vi være rigtig glade, det er godt for borgerne”, slutter Peder Tind.

https://mikeno.dk/t262/M%C3%B8d%20og%20lyt%20til%20foredrag%20med%20Umahro%20Cadogan%20fra%20%22Spis%20dig%20rask%22
Annonce – køb billet her
DEL