Da Statsminister Mette Frederiksen mandag eftermiddag besøgte Carlsberg for at se deres omlagte produktion var hun meget taknemmelig. “Det er enestående”, lød det blandt andet fra Frederiksen, da Fredericia AVISEN efter rundturen interviewede Statsministeren.

“Det er enestående det vi ser her. Carlsberg er kendt for noget helt andet end håndsprit. Da krisen den kradsede og vi havde allermest brug for det, håndsprit er noget af det vigtigste i kampen mod Corona, så omlagde man på nærmest ingen tid. Hvis der er noget der er samfundssind, så er det det som Carlsberg viser her. Jeg er dybt taknemmelig på Danmarks vegne”

Hvorfor er det nødvendigt, at de største danske virksomheder træder til?

“Det var nødvendigt på det tidspunkt, for vi manglede værnemidler. Det er helt afgørende også i forhold til den åbning vi er igang med, at der er håndsprit nok, at der kan blive gjort rent, at der er masker og andre ting. Så vi var meget afhængige af dansk erhvervsliv på det tidspunkt. Det skal også sætte sig i det fremadrettede. Europa havde ikke prøvet at håndtere end pandemi tidligere, og det er sådan set forståeligt nok, at man så kommer på bagkant med noget. Men det går ikke en anden gang. Så i mine øjne har vi også behov for at have noget mere produktion i Europa af det man kan kalde kritisk infrastruktur på sundhedsområdet. Der har Carlsberg så været med til at vise vejen”

Nu har nogle af de største virksomheder puttet penge i forskningen og her også kritisk infrastruktur, men hvordan sikrer vi resten af den danske økonomi?

“Det er et ret stort spørgsmål, det bliver vi nødt til at tage i nogle etaper. Vi kan gøre noget her og nu – og det er vi i gang med. Vi kan fremrykke renoveringer i lejernes boliger via Landsbyggefonden, vi kan lave klimaaftale, vi har givet kommunerne mulighed for at bygge noget mere. Der er nogle muligheder der. Og så på den længere bane skal vi igang med en egentlig genopretning af dansk økonomi”

Læs mere her:

Skriv et svar