Onsdag morgen går Ursula von der Leyen, præsident for Europakommissionen, på talerstolen for at holde en tale der skal sige noget om ”State of the European Union” – hurtigt oversat: Hvordan står det til med EU? En vigtig tale, der ikke kun skuer tilbage, men i lige så høj grad skuer frem mod året der kommer.

Hvorfor er det vigtigt for danskerne at følge med i hvad Ursula von der Leyen onsdag siger fra talerstolen i Plenarsalen i Bruxelles? Det er der mange gode grunde til, faktisk. Først og fremmest er der ingen tvivl om, at det bliver en historisk tale.

State of the European Union – eller som det hedder her I forkortelsesland: SotEU – er en årlig tale fra Europakommissionens præsident, der har til formål at skabe mere gennemsigtighed i hele den europæiske politik.

Den skulle have været afholdt i den rigtige plenarsal i Strasbourg, men af hensyn til EU’s drift kan man ikke tage af sted. Ikke fordi parlamentarikerne, apropos en debat om et medlems rejseaktivitet i Ekstra Bladet, er tvunget til karantæne, for de må ikke blive forhindret i deres arbejde. Anderledes ser det ud for alle rådgivere, assistenter og embedsfolk, der ved en rejse til Frankrig skal være 14 dage i karantæne efterfølgende. Det er det officielle argument, et argument som den franske regering har sendt en officiel klage omkring.

Det var et lille sidespring – og så alligevel ikke. For Corona er grunden til, at man ikke flytter EU til Strasbourg som planlagt – og Corona vil komme til at fylde meget i Præsident von der Leyens tale, alt andet ville være mærkeligt. Smittetallene stiger rundt i næsten alle medlemsstater, økonomien har haft det markant bedre – og der er behov for politiske tiltag på alle niveauer, hvis EU-medlemsstaterne skal komme bedst muligt igennem den krise der lige nu har lagt samfund ned for anden gang.

Mit bedste bud er, at Corona kommer til at fylde noget i alle emner der bliver taget op i forbindelse med SotEU. Corona giver anledning til stor debat, dels om et behov for øget koordinering af indsatser, restriktioner og andet – og dels om hvordan medlemsstaterne bedst kan komme godt ud på den anden side.

Kort vil jeg gerne lige runde den del med koordinering. For det er meget tydeligt, når man kommer fra Danmark, med stor grad af organisering og struktur i forhold til myndigheder, tests og lignede, til Belgien hvor det er stort set umuligt at få en Coronatest, hvis ikke man har tålmodighed til at ringe til en håndfuld læger før nogen vil enten foretage en test eller give en henvisning til et testcenter. I sidstnævnte tilfælde kræver det også et opkald til testcenteret for at booke en tid der. Det er markant sværere end at gå ind på en hjemmeside, booke en tid og så møde op. Det tyske formandskab har ytret et klart ønske om, at der skal mere europæisk koordination og samordning til. Det gælder også på restriktioner, så man arbejder ud fra objektive indikatorer og ikke en ”Danmark har gjort os orange, så gør vi dem orange”-mentalitet, som det har været set indtil nu.

Det var endnu et sidespring, for det kommer højst sandsynligt ikke at til at fylde så meget i Ursula von der Leyens tale. Det gør i stedet hele den grønne og digitale dagsorden. Det er to dagsordener der går meget hånd i hånd – og to dagsordener man i EU-regi sætter stor lid til i forhold til at give en god udgang på Corona. Derfor er mange af investeringerne målrettet den digitale og den grønne omstilling, hvor man ser ind i et stort jobpotentiale.

Et område som er særligt vigtigt for Danmark – ikke sagt at den grønne og digitale omstilling ikke er, for det er det helt bestemt – er den sociale dagsorden. Det er en dagsorden der ikke har fyldt meget i EU rent historisk, men med Ursula von der Leyen i spidsen er det en dagsorden der for alvor er blevet løftet. Der bliver taget en række initiativer – udover dem der allerede er igangsat, blandt andet en fælles europæisk håndhævelsesinstans på arbejdsmarkedet, European Labour Authority (ELA).

Et af de initiativer der allerede er meldt ud vil se dagens lys er en fælles europæisk mindsteløn. Det er et initiativ der arbejdes på i øjeblikket – og allerede i udgangen af oktober forventer Kommissionen at fremlægge deres bud på hvordan det skal falde ud. Det er ikke sikkert at von der Leyen vil nævne dette – men der er en stor chance for at det kommer til at ske. Det er lidt den næste del af arbejdet med ”Den Sociale Søjle”. Hele spørgsmålet om mindsteløn kan jeg skrive meget om – men den får I lov at læse i en særskilt artikel. Det er en dagsorden der, hvis ikke allerede onsdag, men så i slutningen af oktober kommer til at fylde meget i mit arbejde på mit praktiksted, for mange af de nordiske politikere i Europa Parlamentet og en række danske lobbyorganisationer.

Men for at vende tilbage til hovedspørgsmålet for denne artikel: Hvorfor er det vigtigt for danskerne at følge med? Jeg kan svare meget kort: Fordi det har indflydelse på danskerne. Hvis jeg skal gøre det lidt længere, så hører jeg tit ”Dernede i EU”. Jovist er det knap 1.000 kilometer fra Danmark, hvilket i sig selv er geografisk langt. Men det er meget tættere på end de fleste går og tror. Det siger jeg ikke kun fordi jeg nu er kommet med ind bag maskineriet, men fordi der er så mange beslutninger i EU, som vi slet ikke tænker over kommer fra EU.

Desuden er der ofte en tendens til i de danske medier at finde konflikterne – og ganske vidst er jeg da selv skyldig i dette også når jeg fremhæver mindsteløn – men man hører ikke meget om de mange tiltag der giver bedre forhold for danskerne. Om de mange tiltag der gavner danske virksomheder. Om de tiltag der skaber sikkerhed omkring os.

Derfor er State of the European Union vigtigt. Fordi det vedrører os alle sammen. Det vedrører vores hverdag.

Leave a Reply