Sparsø Gruppen ApS og Ebbesen Ejendomme ApS har købt Star Hotel i Købmagergade. Restauranten bibeholdes og de 13 hotelværelser omdannes til 13 selvstændige 1 værelseslejligheder med tekøkkener.

Den 1. maj 2018 overtager Sparsø Gruppen og Ebbesen Ejendomme ApS ejendommen, der huser Star Hotel.

“Vi glæder os til at gå i gang med vores planer, som indeholder en omdannelse af hotelværelserne til lejligheder. Den 200 m2 store restaurant kører videre, men vi er gået i gang med hotelværelserne, som vi sætter i stand og indretter med flotte tekøkkener. Vi forventer at være helt færdig og klar til udlejning den 15. maj,” siger Jan Sparsø til Fredericia AVISEN.

Det er Ejendomsmægler Niels Henrik Billund, som har formidlet handlen.