Politiet anholdte fredag aften en 40-årig kvinde på Vejlevej i Fredericia, da hun blev stoppet i sin bil. Det skete klokken 23.38. Kvinden havde indtaget for meget alkohol til at måtte køre bil.

– Den 40-årig kvinde blev taget med til afgivelse af en blodprøve. Kvinden fik et familiemedlem til at flytte hendes bil på Vejlevej, men der var bare lige det problem, at han også havde indtaget for meget alkohol til at måtte køre bil. Så han blev også sigtet for spirituskørsel. Det drejer sig om en 49-årig mand, oplyser vagtchef Jørn Lindhardt fra Sydøstjyllands Politi til Fredericia Avisen.

Både manden og kvinden er fra Fredericia.