Politiet stoppede i nat klokken 01.14 en bilist på Østjyske Motorvej ved Taulov i østlig retning. Det skete efter en anmeldelse fra en anden bilist, der havde mistanke til, at føreren af bilen var påvirket.

– Bilisten, der blev stoppet, er en 36 årig mand fra Vadum i Nordjylland, der blev sigtet for spirituskørsel, oplyser vagtchef Martin Rasmussen fra Sydøstjyllands Politi til Fredericia Avisen.