Politiet stoppede i nat klokken 01.25 en bilist på Givevej i Vejle. Det viser sig, at føreren af bilen har indtaget for meget alkohol til at måtte køre bil.

– Det drejer sig om en 33-årig mand fra Give, der blev anholdt og taget med til afgivelse af en blodprøve. Han blev løsladt efter afhøring, oplyser vagtchef Martin Rasmussen fra Sydøstjyllands Politi til Fredericia Avisen.