Politiet fik mandag klokken 12.45 en anmeldelse om, at en hvid Peugeot Partner varebil havde en noget slingrende og usikker kørsel på Strandevejen i Fredericia. Politiet fik bilen stoppet i Kirkestræde, hvor føreren blev bedt om at blæse i et alkometer.

  • Den viste, at han havde indtaget alt for meget alkohol til, at måtte køre bil. Han blev anholdt og taget med til afgivelse af en blodprøve. Spritbilisten er en 45-årig mand fra Fredericia, oplyser Peter Holm fra lokalpolitiet i Fredericia til Fredericia Avisen.

Da politiet ville anholde manden, opdagede de, at varebilen havde en kæmpe ridse langs bilen, som gjorde, at man næsten ikke kunne åbne førerdøren.

  • Det viser sig, at manden havde påkørt en bil i Vendersgade, før han blev stoppet af politiet i Kirkestræde, slutter Peter Holm.