Vi lærer, at er du ombord på et fly, når det er ved at styrte ned, skal du tage iltmasken på, før du hjælper børn og andre. Vi lærer også, at er du ude i vildmarken (for det er der jo sindssygt mange som er), så skal du selv spise det store stykke af chokoladebaren, så du har mulighed for at hjælpe, de børn du har valgt at medbringe. MEN der er åbenbart ikke kommet info ud om, at er du blevet mor, så skal du også passe på dig selv. Bange for, at der har været en pjece med ordlyden: Nu er du blevet mor, det betyder, at du skal tilsidesætte egne behov og ønsker, til børnene er så store, at de 100% kan klare sig selv.

Her kommer et eksempel fra den virkelige verden, som fik min kæbe til at falde helt til brystet og min indre ”Jeg kan fame godt selv” til at røre på sig.

Da Tove (har lovet ikke at skrive hendes rigtige navn) kommer i klinikken, har hun haft hovedpine i 7 år. Jeps, du læste rigtigt 7 år!! Og nej det er ikke sådan 1-3 dage i måneden, nope det er 2-4 dage i ugen. Typisk når folk gætter på et årstal, så er dette tal ofte for lavt. Men alt over 2 måneder med hovedpine er ikke acceptabelt.. Så her har vi virkelig en topscorer!

Jeg spørger selvfølgelig, hvilke behandlinger hun har modtaget, for at komme af med denne hovedpine. Og det var der jeg tabte kæben, for hun har intet forsøgt! Kun de piller lægen har givet hende. Det er først nu, hvor hun er blevet fyret, at hun er bremset op og vurderet hendes situation.

Hun har ikke haft tid?!?! Øhh hvad!

Hun har tre små børn og en mand som arbejdede meget, så hun har ikke haft tid til at få behandling eller gøre noget for sig selv. Siden sidste graviditet har hun taget lidt over 15 kg på, det ville hun egentlig også godt af med, men det kunne hun ikke, så længe den mindste kun var 7 år. I klinikken kommer der rigtig mange gode og mindre gode undskyldninger. Men ikke at passe på sige selv i den grad, det er ikke okay!

Når Tove har hovedpine, bliver det nemlig så slemt, at hun må hjem fra arbejde og ned og ligge. Nogle gange flere timer. Derfor står hun tilbage med en mega dårlig samvittighed over for det store barn, da hun skal hjælpe ekstra til der hjemme og et par gange i ugen stå for aftensmaden.

Tove har været i klinikken 3 gange, hendes hovedpine er ikke væk endnu, men har kun været der 2 dage siden første behandling. På bare 3 behandlinger har hun ”fået” 6 dage til at lave mad og træne?!?! Ja, sådan ser jeg altså på det J Hun kiggede lidt og grinte, da jeg skar det sådan ud i pap for hende. Lavede et regnestykke, som hed: 3 gange i ugen (for at tage et gennemsnit) x 52 dage i 7 år = 1.092 dage!! 1.092 DAGE… Det er jo FULDSTÆNDIGT sindssygt.. Selv hvis det bare var timer!

Min pointe er her. Hvorfor skal mødre altid sørge for, at deres børn har det godt? Ganske vist skal de OGSÅ havde det godt. Men jeg vil godt vædde med, at havde Tove gået til en behandler 6,5 år tidligere, så ville den store datter stadig lave mad, men det var fordi hun havde fået en maddag og faktisk gerne ville hjælpe. Eneste forskel var, at Tove ikke ville sidde tilbage med dårlig samvittighed OG hovedpine.

Sørg for dig selv, så er det lettere at have overskud til andre!

Forbered dig!

Uge 17 er der mega godt vejr i Italien (be be), for der trækker jeg i korte rør og cykler Gardasøen tynd. Så du kan godt forberede dig på, at næste klumme kommer til at indeholde en masse lækre cykelbilleder og måske et fra solvognen, hvor jeg helt sikkert kommer til at ligge på langs 😉

Lovede også billeder fra sidste uges Dirty Jutland.. MEN jeg var så uheldig, at jeg fik trådt gear droppet (det som sidder nede ved de 2 små tandhjul) i stykker få minutter inden start.. Prøv lige at spørge om jeg så glad ud i ansigtet!!! Var kørt til Sletten Strand med Martin, for at tage turen på cykel til Skagen. Men nej, det blev kun Martin som kom afsted. Jeg måtte så i bilen op og vente på ham! For lige at krydre historien, så havde Rasmus (min yngste søn) været ude at handle dagen før, hvor han havde lånt mit dankort, og gæt hvem der ikke havde lagt det tilbage!! Så der stod jeg i Skagen uden cykel OG dankort! Jeps, MuttiB var mega lykkelig og ja hatten var liiiiidt svær at finde.

Dagen efter trådte jeg så min kæde i stykker på min nye MTB.. Slår man op i ordbogen under Cykel Karma, så er det i hvert fald ikke mit billeder der dukker op!

Man siger, at et uheld kommer 3 gange.. Men det vil jeg altså ikke være med til.. Kan vi ikke tælle dankortet med som uheld?!? Hvis jeg nu spørger pænt 😉

Tramp i pedalerne og vær lige lidt god ved dig selv i dag!

 

Mette Bjeld

www.bjeld.dk