Fredericia Håndboldklub rejste sig spillemæssigt efter nederlaget til Århus, men efter tre spillerunder er der fortsat et nul ud for fredericianerne, der tabte 31-35 til Skjern.

FHK skulle forsøge at komme på pointtavlen efter det ikke var tilfældet i de to første ligakampe i sæsonen mod Bjerringbro-Silkeborg og Århus Håndbold. Det skete hjemme i thansen ARENA mod Skjern, der heller ikke var kommet på tavlen inden dagens opgør.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gclid=Cj0KCQjwrZLdBRCmARIsAFBZllHEGyRU9Huy2LMo4BSZLNg5gZxLBqPpKf2kh52tf-YFOsHmOeGSYXgaAk2EEALw_wcB

Et af FHK’s problemer i de to første kampe i sæsonen har været målmandspræstationen. Mod BSH indkasserede FHK 39 mål og mod Århus blev der lukket 32 mål ind. Mod Århus noterede FHK’s keepere Emil Tellerup og Jimmi Andersen sig til sammen for otte redninger på 37 skud. Som konsekvens af det havde FHK-træner Jesper Houmark udtaget den 18-årig U-landskeeper, Mikkel Løvkvist, til ligatruppen for første gang.

Skjern kom til opgøret mod to uventede nederlag. Særligt det første opgør, hvor det blev til et nederlag på 33-23 på udebane mod SønderjyskE, gjorde ondt i den vestjyske bevidst. Holdet, der trænes af Claus Hansen, har ambitioner om at ende i top-4, men de ambitioner har lidt et knæk med både nederlaget til SønderjyskE og senest Skanderborg.

Forudsætningerne for en Skjern til sejr i dagens opgør blev ikke bedre af, at nytilkomne Jonathan Würtz vred om på foden mod Skandeborg og er ude i de næste to ugers tid. Dermed var det på forhånd givet, at der ville blive trukket endnu større veksler på spillere som Elvar Jónsson og Jesper Konradsson.

FHK’s keepere var et tema før kampen. (Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen / AVISEN)

Trods skaderne har Skjern flere store profiler, som sprænger i øjnene. Særligt den tidligere landsholdsfløj Anders Eggert og den norske trio Bjarte Myrhol, Eivind Tangen og Bjarte Myrhol skiller sig ud for Skjern, der trods nederlagene i de to første opgør måtte påtage sig favoritværdigheden fredag aften i Fredericia.

Fra start sprang Jesper Houmark lidt af en bombe. I målet startede purunge Mikkel Løvkvist, men han ikke et ben til jorden. Til gengæld skød FHK også med skarpt i den anden ende, og det gjorde, at stillingen 12 minutter inde i opgøret var 7-7.

Tre Skjern-scoringer i trak bragte gæsterne foran 7-10, og efter 0 redninger på et kvarter blev Mikkel Løvkvist pillet ud. Lige lidt hjalp det, selvom Jesper Houmark undervejs også havde haft kaldt tropperne sammen til en timeout.

Nicolaj Nørager spillede sin bedste kamp i sæsonen. (Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen / AVISEN)

Jimmi Andersen reddede heller ikke et eneste skud, da han kom på banen, og han blev derfor erstattet af Emil Tellerup efter 23 minutter. På det tidspunkt var stillingen 12-17, og straks diskede Tellerup op med FHK’s første redning i opgøret. Den sprælske keeper fortsatte med at redde bolde, og det gjorde, at FHK fik reduceret til pausestillingen 15-18.

Dermed var situationen fortsat den samme som før kampen. FHK scorer et acceptabelt antal mål, men når man tilsvarende lukker mange ind, så nytter det ikke, men til forskel fra sæsonen øvrige kampe var det Anders Kragh Martinussen og Nicolaj Nørager, der var svingede taktstokken angrebsmæssigt.

https://www.adp-as.dk/

Skjern kom som skudt ud af en kanon til anden halvlegs start. Vestjyderne var effektive, og straffede de fredericianske fejl i angrebsspillet.  Det gjorde, at stillinge hurtigt blev 16-21

Det ødelagde FHK’s momentum, der var opbygget i slutningen af første halvleg, hvor de 633 tilskuere lugtede blod. Gode angrebsaktioner af Nørager og Kristian Stoklund gjorde, at FHK fik hægtet sig på Skjern, der ikke trak yderligere fra, men for at vinde kampen skulle der ske noget. 

Derfor forlangte Jesper Houmark timeout med 17 minutter igen ved stillingen 22-27. Flere gange fik FHK muligheden for at komme tættere på efterfølgende . Forsvaret var blevet stabiliseret ved Kristoffer Jessen, men i den anden ende brændte Rasmus Meyer og Kasper Young helt frie chancer på Svend Rughave.

FHK kæmpede bravt. (Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen / AVISEN)

Med syv minutter igen var stillingen 26-30 til Skjern. I et sidste forsøg på et comeback forlangte Jesper Houmark timeout. Fra bænken Houmark især notere sig, at FHK-forsvaret havde oppet sig, men der manglede lige de sidste procenter i begge ender i afgørende situationer og de marginaler skulle fremprovokeres.

Marginalerne var ikke på FHK’s side. Forsvaret fortsatte med at kæmpe som besatte, men i angrebet manglede skarpheden. To gange kunne FHK være kommet på 28-30, men Mathias Hedegaard misbrugte to chancer fra stregen i helt fri position.

I stedet for, at FHK kom tættere på trak Skjern fra, og endte med at køre en sejr hjem på 31-35. Dermed er FHK fortsat uden point i denne sæson.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer