Brætspil er det nye sort, og det kan man også mærke hos Bog & Idé i Gothersgade, hvor det ikke kun er de klassiske spil, som der langes over disken.

Carsten Bank Friis, der driver Bog & Idé, har travlt bag kassen, så han overlader spilleanbefalingerne til Maj-Britt Christiansen, som ifølge Carstens udsagn er rigtig skarp til spil, og ganske rigtigt.

Vi bad hende finde en række anbefalinger frem, som favner bredt.

Piratjagten

Foto: Matthias Niels Runge Madsen, Fredericia AVISEN

En gruppe pirater har overfaldet en by og stjålet guldskatten. Piraterne har låst alle de voksne inde i en fangekælder, og børnene må snige sig om bord på piraternes skib for at få skattekisten og de voksne tilbage. For at kunne overmande piraterne skal i sammen indsamle vigtigt udstyr – men man skal være forsigtige, for en del af poletterne gemmer på uhyggelige overraskelser.

Sådan vinder man:

Man vinder over piraterne, når to børn/spillebrikker når frem til skattekammeret med hver sin lygte, net og fodlænker. Men hvis piraterne i stedet lykkes med at kaste jer over bord eller låse jer inde i fangehullet, har piraterne vundet. Piratjagten er et strategispil for børn og voksne, og i kan helt sikkert få en sjov oplevelse sammen med dette spil.

Børne Alias

Foto: Matthias Niels Runge Madsen

Børne Alias er en version af ny-klassikeren specielt udviklet til at udvide børns ordforråd. Det er så vellykket, at det vandt årets spil for børn 3-9 år i 2015. Børne Alias spilles i hold, hvor det første hold i mål vinder. Som i Alias rykker man frem ved at forklare ord for sine medspillere, det lyder måske meget simpelt, men når først tiden er ved at løbe ud begynder hjernen at arbejde på overtryk for lige at nå et ord mere. Børne Alias lærer børn at udvide deres ordforråd på en genial måde. Billedkortene er nemme at forklare ord fra. Indeholder 300 illustrerede ordkort. Perfekt til større børn. Udvider børns ordforråd på den sjove måde.

Exit

Foto: Matthias Niels Runge Madsen, Fredericia AVISEN

EXIT – Det Hemmelige Laboratorium er et samarbejdsspil, hvor en lang række gåder skal knækkes. Her er både sprog- og talgåder samt visuelle hovedbrud såvel som mysterier, der kræver, at alle samarbejder og tænker sig godt om.

Spillerne dyster mod gåderne i EXIT. Skulle de vise sig for svære, er der tips og hints, hvis man sidder fast. Så man taber ikke, men der er en higscore-liste, når man har gennemført, så man som gruppe kan se, hvordan man har klaret sig.

Det er svært at skrive mere om EXIT, uden at afsløre noget. Du bliver bare nød til selv at prøve dem. EXIT- spillene fik 6 hjerter i Politiken og ordene ”Fænomenal underholdning!” med på vejen, og vi kan kun være enige.

EXIT-serien rummer ud over Det Hemmelige Laboratorium også Faraos Gravkammer og Den Forladte Hytte.

Det dårlige selskab

Kan du lide sort og upassende humor? Så vil du elske Det Dårlige Selskab! Spillet er et hylende morsomt selskabsspil, hvor deltagerne dyster om at skabe de mest humoristiske og tossede sætninger og scenarier. Så glem alt om paratviden og strategi – alle kan være med i dette spil, hvor du udelukkende skal tænke på at være sjov og opfindsom – og sammensætte de kort, som du synes er allermest hen i vejret.

Spillets regler er simple. Alle spillere starter med 13 svarkort på hånden. Spiller starter med, at dommeren (rollen som dommer skifter ved hver ny runde) trækker et pointkort, som består af en ufærdig sætning. Når sætningen er blevet læst højt, skal samtlige spillere vælge det af deres i alt 13 svarkort, som de tror dommeren synes fuldender sætningen bedst, sjovest, allermest skørt eller simpelthen mest upassende. Når alle har valgt deres svarkort, skal de blandes, så dommeren ikke kan favorisere, hvorefter samtlige besvarelser læses højt. Point-kortet tildeles den spiller, som dommeren mener har lagt det bedste svar. Herefter begynder en ny runde.

Spillet er slut, når en af spillerne har opnået 7 point. Spillet indeholder 90 point-kort og 360 svarkort, så kombinationerne er mange og ingen spil ens. Spillets i alt 450 kort er med andre ord fyldt med sprudlende og fantasifuld underholdning for alle. Det perfekte indslag til en festlig aften! Foruden dette originale spil så findes der også 2 udvidelser, som kan bruges til at supplere spillet med endnu flere tossede og upassende svarmuligheder. I de to udvidelser finder du blanke kort, som deltagerne selv skal udfylde. Dette gør spillet ekstra sjovt og udfordrende, og der bliver dermed kamp om at lave den bedste sætning.

Familien Münster

Et udfordrende familiespil, hvor i dyster i forskellige challenges. Der sættes med garanti gang i lattermusklerne, når Naja, Max og Morten Münsters sjove challenges og lege fra YouTube kan spilles hjemme i stuerne. Tør i tage udfordringen op?

Det var en række forskellige anbefalinger fra Bog & Idé. God spillelyst.

http://bit.ly/metteblomsterberglecture
Klik her