Det er generelt for elevernes skolegang, at der er et godt studiemiljø på gymnaiserne. Både de sociale og faglige parametre går hånd i hånd, og derfor er det to vigtige ingredienser for en velfungerende hverdag.

Det er især kommet til udtryk under corona-krisen, at faglighed og trivsel er altafgørende for, hvordan eleverne går tilværks med deres afleveringer, og hvordan de modtager viden fra deres lærere. Det arbejder man også med på Fredericia Gymnasium.

Derfor har partierne i Folketinget også flere gange drøftet mulighederne for at styrke de unges trivsel under corona. Det er nemlig en kendsgerning, at god trivsel ofte medvirker til, at elever har en sund og stabil skolegang. Her har uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen eksempelvis ytret, at det ikke er blot fredagsbarer og fysiske undervisningstimer, som bidrager til en bedre trivsel. Det er også samværet og den almene fællesskabsfølelse, som har været et manglende bindeled imellem elevernes faglighed og sociale trivsel.

Det er specielt elever, der har funktionsnedsættelse, som kan opleve en større ensomhed og hårdere skoledage. Her findes der et redskab, som har vist sig at være gavnligt for dette segment af studerende, nemlig specialpædagogisk støtte, som også eksisterede før corona-pandemien.

Helt grundlæggende går specialpædagogisk støtte (SPS) ud på, at elever kan få tilknyttet en støtteperson, der er med til at hjælpe de ekstra udsatte elever med at tage en uddannelse på lige vilkår med ganske almindelige studerende.

Fra et lokalt perspektiv findes SPS på Fredericia Gymnasium, hvor specialpædagogiske vejleder, Mette Hjørringgaard, arbejder med 16-20 elever, der har en diaognose eller har funktionsnedsættelse. En psykisk funktionsnedsættelse kan for eksempel være ADHD, autisme eller depression, mens diagnoserne også kan dække over OCD eller udpræget angst.

– Det skal handle om, hvordan det er at gå i skole herude. Det er grundelementet i forhold til den specialpædagogisk støtte, som undervisningsministeriet også støtter. Det vil sige, at vi primært snakker om afleveringer og lektier. Her forsøger vi i fællesskab at danne et overblik over, hvordan eleven prioriterer og får tid til at lave disse ting, siger hun.

Derudover er der også et socialt fokus, som i bestemte tilfælde er vigtigere end skolegang. Det arbejder Mette Hjørringgaard også med, som har været ansat siden 2010:

– Det kan også være, hvordan eleven trives i skoleklassen. Der kan være en periode, hvor eleven har det svært, hvor nogle forhold uden for skolen også påvirker vedkommende, så er det også relevant at tale om.

Hun har også mærket på nogle elever, at corona-krisen har påvirket deres trivsel og skabt en stigende ensomhed. Denne ensomhed kommer især fra, at eleverne har været meget derhjemme. Derudover kan det være svært for elever at overføre den fysiske undervisning, hvor eleven befinder sig i et fyldt klasselokale med kammerater og underviser, til fjernundervisning. Det har påvirket strukturen og rytmen for disse elever, hvilket SPS-vejlederen beskriver:

– Det kan være svært at få al din information fra en skærm, samtidig med at den enkelte elev skal finde ud af, hvor meget skal jeg byde ind. Her har de oplevet et væsentligt større pres ved at sidde derhjemme, end de har gjort ved den fysiske undervisning.

Desuden oplever hun, at hun har et godt samarbejde med de elever, som modtager pædagogisk støtte. Til sidst udtrykker hun, at dialog og samtaler hjælper på at rykke nogle ting, hvilket gør det lettere for eleverne at gennemføre deres uddannelse. Derfor har hun modtaget en del positiv respons fra eleverne, der har oplevet en forskel efter at have modtaget ekstra støtte.

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer