Udenfor Spar Nord regner det i dag, og håndværkerbilerne holder nærmest i kø. Indenfor kan man se flere af håndværkere er godt i gang med en større renovering og ombygning af banken på Ryes Plads i hjertet af Fredericia. Navnene på håndværkerne er primært lokale, og sådan skal det da også være, fortæller Afdelingsdirektør Torben Ploug, da han byder velkommen.

De nuværende rammer i Spar Nord Fredericia er 14 år gamle, og både kunder og medarbejdere har længe talt om nye rammer. Det sker nu, hvor bygningens indvendige udseende transformeres og friskes op.

“Vi glæder os. Først og fremmest, så har vi faktisk et mantra, der hedder, at vores kvalitetsrådgivning skal hænge sammen med kvalitetslokaler. Det starter allerede ved selve “ankomstzonen”, hvor man vil kunne se et stort løft. Ja, jeg vil faktisk sige, at man får en anden oplevelse i banken”, siger Torben Ploug og fortsætter:

“Udover, at man naturligvis skal møde en velforberedt rådgiver, så skal de også møde os i nogle flotte imødekommende lokaler. Vi kommer til at se nogle meget lyse og mere neutrale farver, og så vil interiør og meget andet også blive nyt”.

Hvad siger kunderne og personalet?

“De er glade. Mange spørger allerede, hvad der skal ske. Og her kan vi løfte sløret for, at der kommer flere mødelokaler til de mange møder, vi holder, men også, at vi får en lobby, hvor en ny pengeautomat får plads. Den kan alt – både udbetale, modtage, håndtere Euros, og mange andre bankforretninger,”svarer Torben.

Betyder det så, at jeres kassefunktion lukkes ned?

“Nej, ikke helt. Det betyder først og fremmest, at vi udvider indendørsåbningstiden, når man kan stå i sikkerhed og tørvejr og ordne sine bankforretninger – også efter kl.16.00. Vi har set et større fald i kasseekspeditionerne de senere år, derfor laver vi en hyggelig velkomstzone i stedet, og vi sparer ikke “kassepersonalet” væk. Man vil stadig møde Susanne Grønbo og de andre gode kolleger. De vil hjælpe de kunder, som skal bruge vores nye automat”, fortæller Torben.

Hvad med håndværkere, er de lokale og hvor lang tid skal de være i gang?

“For at svare på det sidste først. Vi har naturligvis prioriteret, at håndværkerne er lokale, der er få undtagelserne, hvor det har været en specialopgave, hvor vi har fået hjælp andre steder fra, men ellers er det, som du kan se på de mange firmatrøjer – lokale, der arbejder for vores nye rammer”, siger Torben og slutter:

“Der vil ca. gå 1,5 måned til de nye rammer, er klar til at modtage vores kunder, og jeg ved i øvrigt også, at vores medarbejdere glæder sig til de nye omgivelser, og ikke mindst, det nye køkken”.

Renoveringen er et led i Spar Nords generelle strategi, hvorfor Spar Nord Lillebælts afdeling i Middelfart også står overfor en fornyelse. Se nedenfor nogle af ændringerne fra andre filialer.