Skuespilleren Ole Thestrup er død natten til fredag af lungekræft. Den folkekære skuespiller sov stille ind i sit hjem klokken 01:50. Her var han omgivet af familien, oplyser den til Ritzau.

Ole Thestrup var en af de mest folkekære skuespillere, vi har haft i Danmark, han kunne rase, bande og svovle, han kunne forarge os og få os til at grine. Han drak i en lang periode, skabte skandaler, men han havde noget vi andre kunne misunde, et originalt talent pakket ind i ydmyghed.

Den bedste måde, jeg kan mindes ham på er dette klip fra min barndom, jeg var 13 år.

Vi vil gerne vise sympati med den efterladte familie samt venner, Danmark elskede Ole, ære være dit minde.