I et samarbejde mellem Fredericia Kommune, UCL og Social- og Sundhedsskolen er 14 ansatte social- og sundhedsmedarbejdere i Fredericia Kommune i gang med et forløb, hvor de er ved at videreuddanne sig på et demensmodul.

Formålet med forløbet er, at de ansatte bliver videnspersoner, som i dagligdagen kan være en nøgleposition på den institution, som de er tilknyttet og kan bidrage til at skabe borgerrettede indsatser, der fremmer trivsel, værdighed og livskvalitet for mennesker med demens og deres pårørende.

Siden den 15. december har udannelsesforløbet været i gang, og det bliver afsluttet i uge 13. I den kommende tid skal deltagerne skriver en opgave, men ellers har de fast været på SOSU-skolen 1-2 gange i ugen, hvor de har modtaget undervisning, der skal klæde dem på til at være videnspersoner og inspirere kollegaer, når de er færdige med forløbet.

Tre af deltagerne er Lone, Thea, Malina, der har samme baggrund for at være uddannelsen. De blev alle spurgt, om de vil være vidensperson for demens, fordi de har flair for det, og brænder for det. Demente er en særlig størrelse, og det kræver nogle særlige værktøjer at arbejde med dem.

– Det er meget bredt, fordi vi kan have nogle udadreagerende og nogle der stadig kan huske hvor de er, og nogle kan ikke huske noget længere. Hverdagen er aldrig nogensinde den samme, siger Lone

Det er ikke kun arbejdet med de demente, der er i fokus, det er i lige så høj grad de pårørende, der kan have svært ved at forstå en given situation.

Det kan være svært at samarbejde med dem, fordi de ikke kan forstå, hvis eksempelvis deres mor ikke har været i bad, og nogle dage har de ikke fået klippet negle, fordi de ikke vil. Nogle af dem kan blive udadreagerende og slå og sparke, siger Lone og bliver suppleret af Thea:

– Siger de nej, så må man bare ikke gøre det man skal. Vi må ikke lave magtanvendelse.

Men én ting er at anvende magt, som man ikke må, noget andet er at have teori og metoder, som man kan forsøge sig med i praksis. Det er netop formålet med uddannelsen.

– Vi får teorier og metoder, der beskriver, hvad man kan prøve. Men man har ikke noget magisk man bare kan sige. Vi får redskaber til at afprøve og ser om det virker, og ofte tager det nogen tid at finde ud af, hvad der virker, siger Thea.

Lone, Thea og Marlene er alle uddannede social- og sundhedsassistenter, men for at kunne håndtere demente kræver det noget ekstra. De føler alle tre, at det er et overset område.

– Jeg arbejder på et alment plejecenter, og vi har også en masse borger med demens, men de er der bare. Vi gør alt i vores magt for, at de har det godt. Vi har ikke den viden til at sige, at man kan gøre sådan og sådan, og det hjælper forløbet med. Vi får redskaber med som vi kan formidle videre til vores kollegaer, siger Thea og bliver suppleret Lone:

– Der er også noget økonomi i det. Havde man tid til demente, så ville man have fokus på det arbejde, der laves og den viden vi får.

I Fredericia Kommune findes der Demensfællesskabet Lillebælt, der har lokalafdelinger i Sundhedscenter Kolding samt på Fredericia Sundhedshus, hvor der er mulighed for rådgivning, netværk med ligesindede samt deltage i aktivteter. Ting som det kan også være med til at hjælpe de demente.

– Hvis det er bredt ud så folk ved det, og der sættes fokus på det, så er det godt. Der er ikke mange pårørende, der ved, at det eksisterer, siger Lone.

Forløbet som demens nøgleperson er målrettet social- og sundhedsassistententer, hjælpere mv. i ældreplejen.  Det gælder medarbejdere på plejehjem, aktivitetscentre og i hjemmeplejen mv. Nøglepersonsuddannelsen bygger ovenpå stærke demensfaglige forudsætninger, hvorfor det forventes at deltagerne har basisviden tilegnet fra eksempelvis relevante AMU-uddannelser, interne kurser mv. samt stærke praksiserfaringer på området.

Kompetenceløftet tjener endvidere som et selvstændigt karrierespor for social- og sundhedsassistenter og kan derved understøtte denne gruppes position, rekruttering og fastholdelse.