Forside Fredericia Sommerrock tildelt støttebeløb

Sommerrock tildelt støttebeløb

DEL
Sommerrock
Sommerrock i Fredericia i 2018. Foto: Thomas Lægaard

Til Sommerrock 2019 har Økonomiudvalget godkendt et tilskud til arrangementet på i alt 100.000 kroner.

I år har Sommerrock 15 års jubilæum og Fredericia Shopping vil gerne gentage den succesfulde musikdag i Fredericia midtby. Sommer Rock er skabt og udviklet gennem årene af Fredericia Shopping og er årets største event og handelsdag.

I 2019 har Fredericia Shopping for 3. gang indgået en aftale med EventC, som står for alt omkring hovedscenen på Rådhuspladsen. EventC er allerede i hus med årets program, som tæller Askling, Seebach Tribute, Danmarks John, Sko/Torp og Midt om Natten. 

Fredericia Shopping ansøger igen i år Økonomiudvalget om 100.000 kr. til afviklingen af Sommerrock samt at Fredericia Kommune afholder udgifter til rengøring efter arrangementet svarende til ca. 30.000 kr. 

Fredericia Kommune bliver således én af hovedsponsorerne til Sommerrock, og Fredericia Kommune vil blive eksponeret i markedsføringsmaterialet og på hovedscenen. 

Samlet set er der et budget omkring 0,5 mio. kr. til eventen, hvor hovedparten finansieres af Fredericia Shoppings medlemmer. 

Udgiften går dels til musikere og bands til hovedscenen og de 7 andre mindre scener, strøm, sceneleje, lyd/lys, toiletter, vagter, forplejning, presse og branding af Fredericia som en stærk handelsby.

Ansøgning om tilskud

Fredericia Shopping har ansøgt om 100.000 kr. til afvikling af Sommerrock 2019 og at Fredericia Kommune afholder udgifter til rengøring efter arrangementet svarende til ca. 30.000 kr. Det har Økonomiudvalget godkendt.

Borgmester Jacob Bjerregaard begrunder støtten overfor Fredericia AVISEN.

“Det kommer meget naturligt for os, at vi støtter Sommer Rock. Det er nok årets største gadefest, en fest der skaber meget liv i byen. Det er også en måde for os at understøtte detailhandlen og byens café- og restaurantliv”, lyder det fra Borgmesteren.

http://bit.ly/LethiFredericia
Skal du med? Så klik her, og få foredrag, MAGNUM-is og bobler med i købet.
DEL