Danskerne har fået udbetalt indefrosne feriepenge, og de penge kan komme detailhandlen til gode. I den forbindelse opfordrer Lene Bach Jørler til, at fredericianerne bruger pengene lokalt, hvor der i efteråret er lavet tiltag for at skabe events til børnefamilier.

De indefrosne penge kom ud for at skabe ekstra gang i handlen i de danske byer, og Lene Bach Jørler, der er udviklingskonsulent i Business Fredericia, håber at pengene bruges lokalt.

»Det er de færreste, der kommer udenfor landets grænser. Der er udbetalt mange penge, og man kan se pengene bruges på andet end ting til huset, som det var tilfældet i sommer. Nu er det elektronik, legetøj og tøj. Altså detail og det liberale erhverv, og der håber jeg, at fredericianerne handler lokalt som man har været gode til i hele den her periode,« siger Lene Bach Jørler og kommer ind på efterårsprogrammet i Fredericia:

»Vi gentager succesen som vi havde med sommerbyen, hvor vi havde lavet et stort program der fik liv i 7000 Fredericia. Der kommer en masse ting, som børnefamilier kan komme ind til byen og prøve. I den forbindelse er vi i konstant dialog med politiet omkring borgernes ageren. Vi får ingen anmærkninger, heller ikke omkring, at butikkerne ikke gør det godt nok med sprit eller afstandmarkering, så man kan roligt bruge pengene her i byen.«

Man valgte at aflyse Open By Night efter anbefalinger og tog generelt set Covid-19 situationen til sig og lagde det derfor ned. I stedet er ressourcerne brugt på at skabe noget over flere dage.

»Bestyrelsen i Fredericia Shopping har nikket ja til, at vi har skabt et program over hele efterårsferien, hvor man har mulighed for at bruge byen i flere omgange. Det bliver en kærkommen lejlighed til at besøge Fredericia og give den gas her. Det er samtidig også vigtigt, at vi handler lokalt af den grund, at eventuel smitte ikke spredes til andre byer

Alt fra børnemusical til liv i gaderne

Programmet i efteråret byder på alt fra en børnemuscial på Fredericia Teater til forskellige aktiviteter i gågaderne.

Her er et udpluk:

Børnenes Trafikskole

Torsdag d. 15. oktober er der fra klokken 12:00 – 16:00 er der Børnenes Trafikskole på Axeltorvet, hvor alle børn har mulighed for gratis at deltage i en sjov og lærerig trafikdag, sammen med den kære Bamse Betjent.

Oplev og leg i Bamse Betjents politibil, tag en tur rundt på cykelbanen og lær om trafiktavler og trafiktegn – du får selvfølgelig et cykelkørekort med hjem.

Kl. 13 og kl. 15 er der cykeltjek med Bamse Betjent, så tag din cykel med, så kigger Bamse Betjent cyklen efter for dig og dine forældre…

Du kan også prøve – trafiklæring med el-løbehjul, balanceleg på cykel, trafikopgaver med konkurrence om en ny cykel og en ny cykelhjelm – vinderen trækkes kl. 15.30 

Bamse Betjent og Børnenes Trafikskole glæder sig til en hyggelig og lærerig eftermiddag i trafikkens tegn. HUSK selv at medbringe din egen cykel og ikke mindst cykelhjelm.

Bamse Betjent glæder sig til at se alle børn, og med sig har han en masse trafikaktiviteter: 

  • Bamse Betjents oppustelige politibil til leg og bevægelse. 
  • Få læring rundt på vores cykelbane i trafiktegn og trafiktavler og få dig et cykelkørekort med hjem. 
  • Træn din balance på cyklen med vores balanceleg på cykel.
  • Få det lovpligtige på din cykel tjekket med Bamse Betjent. 
  • Trafiklæring med el-løbehjul for de større børn 
  • Løs trafikopgaver og deltag i konkurrencen om en ny cykelhjelm og en ny cykel.

Dragefestival

I C-byen ved GL. Havn er der søndag d. 11. og mandag d. 12. oktober fra klokken 11:00 – 16:00 Dragefestival.

Her er en unik mulighed for at børn, forældre og bedsteforældre kan genopdage en ældgammel tradition og i fælleskab udfordre deres håndværksevner, og efterfølgende have noget anderledes og spændende at være sammen om, når I skal ud at flyve med dragerne. Det er i den grad kvalitets tid for hele familien. 

Der er materialer til rådighed, så alle børn kan bygge en drage samt hjælpere til at styre hele arrangementet.

Arrangeret i samarbejde med Kanalbyen og Byforum Fredericia

Nedenfor sjove og anderledes events fra 123fest.dk med 5 forskellige former for klima installationer, som er placeret rundt i gågaderne og på Rådhuspladsen. Der er lagt op til hyggelige-og lærerige events, hvor hele familien får afprøvet sine klimafærdigheder…

Mandag: VILD MED VAND (Rådhuspladsen)

Bliv klogere på vand, når vi i et legende miljø sætter fokus på vandet som ressource. Her kan du prøve vores vand-legestationer. Red fiskene i fiskedammen, folde en papirsbåd, skyde med vand og blive lidt klogere på hvordan du selv kan gøre en indsats med at passe på vores vand.

Tirsdag: GENBRUG (Vendersgade)

I Danmark er vi rigtig gode til at sortere genbrug. Er du også? Bliv klogere på genbrug; prøv det skøre sorteringsbånd, dyst i hurtig-sortering, vær kreativ og byg løs i genbrug – og prøv vores kreative genbrugsspil. 

Onsdag: SKYD DIT KLIMA (Vendersgade)

Hvilke varer er gode for klimaet og for dig? Det er ikke altid lige let at gennemskue… Skyd løs med bue og pil og bliv klogere på den mad du spiser! 

Du kan også være med til at plante grønt-affald, og se det vokse derhjemme. 

Torsdag: PLASTIK FANTASTISK (Vendersgade)

Vær med til den store PLASTIK-skattejagt, som kræver en god næse, skarpe øjne, følsomme hænder og en klog hjerne! Prøv vores mystik-BOX og se om du kan gætte indholdet og leg løs i de sjove hoppeborge!

Fredag: KRIBLE-KRABLE (Vendersgade)

Har du prøvet at spise en melorm? Vi tager dig med ind i kompostbunken og kigger på insekter. Vi taler om insekter i fremtidens fødevarer, for de er vildt sunde! Prøv InsektRace og Modighedshjulet – hvis du tør! 

Hermed fem events alle i tidsrummet fra kl. 11-15.

her er et overblik over hele kalenderen for #efterårifredericia.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer