Badesæsonen er i gang for alle de friske, og denne sæson har Fredericia endnu engang fået tildelt fire Blå Flag, som er det internationale kvalitetsstempel for badestrande. Foruden Østerstrand, så vejrer det Blå Flag ved strandene på Trelde Næs, Hyby Strand og Skærbæk Strandpark. Der er også blevet givet et Blå Flag til Fredericia Lystbådehavn.

I løbet af sæsonen vil der være flere aktiviteter ved de Blå Flag strande. Hold øje med www.naturoplevelser.nu eller tjek opslagene ved stranden.