For tredje år i træk holder Somalisk Sundhedsforbund en Somalisk Sundhedsdag, der sker lørdag den 25. februar i Sundhedscenter Kolding.

Formålet med den Somaliske Sundhedsdag er, at oplyse den somaliske befolkning i Trekantområdet om sundhedsfremme og forebyggelse. Sundhedscenter Kolding er med til at bygge broer på tværs af kultur og sundhed, mellem somaliere og det danske sundhedsvæsen.

Der vil være oplæg fra nationale og internationale læger, jordemødre, sygeplejersker, tandplejere og andre relevante sundhedsprofessionelle, for gæsterne begynder dagen kl. 11 og slutter kl. 17.

Det er et tætpakket program, der i år omhandler mental sundhed i barndom, ungdom og alderdom. Gæsterne får mulighed for at konsultere de sundhedsprofessionelle individuelt, både i forhold til undersøgelse, vejledning mm.

Både børn, voksne og ældre deltager i den somaliske sundhedsdag, og Sundhedscenter Kolding vil derfor være fuld af aktiviteter og oplæg, hele dagen.

Som indledning til sundhedsdagen vil formanden for Kolding Kommunes Social- og Sundhedsudvalg, Lis Ravn Ebbesen, og Sundhedscenterchef Heidi Nordahl Jensen, byde velkommen. Undervejs vil der også være en tolk tilstede.

Medarbejderne fra Sundhed og Træning deltager også i løbet af dagen, hvor de står klar med viden om de kommunale sundhedstilbud