Forside FC Fredericia Solskin, fodbold og store drømme for fremtiden – men Vejle var ikke...

Solskin, fodbold og store drømme for fremtiden – men Vejle var ikke gearet til Superliga

DEL
Drømme
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Fredericia AVISENS kulturjournalist var på Vejle Stadion sammen med over 10.000 festglade fodboldfans. 

Rygtet havde i mange år sviret, at det burde jeg opleve, og at for FC Fredericia fans var det den ultimative kamp.

Jeg havde taget min søn Sylvester med til årets kamp, som flere uafhængige FC Fredericia fans havde fortalt mig. “Når vi møder Vejle, er det altid en kamp på liv og død”, “det er der, vi viser, at vi har en fankultur med flag og masser af larm!” Historierne var mange.

drømme
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Derfor var vi kørt til Vejle i god tid, og indgangen var oven i købet gratis, så jeg forventede mange fredericianerne var med på lægterne. Til trods for, at Fredericia ikke havde noget at spille for er det et vaskeægte lokalderby. Vi havde vores FC Fredericia halstørklæder med i varmen og glædede os til at svinge dem sammen med masser af FC-fans.

Det var en god ting at komme i god tid, vi var lige kort inde i Vejle, her gik snakken om kampen alle steder. Vi fik et lokalt tip om parkering og besluttede os for at tage på stadion med det samme, da rygtet gik på over 8.000 tilskuere. Der var virkeligt mange mennesker over det hele i Nørreskoven, selvom de var klædt i rødt, kunne jeg ikke spotte de rigtige røde trøjer. Vi fandt udebaneafsnittet, der var over en halv time til kampstart. Resten af stadion var næsten allerede fyldt af glade og dedikerede Vejle fans, specielt deres fanfraktion i hjørnet af stadion var allerede i god stemning. Deres størrelse, synlighed og indsats var langt over middel for en superligaklub.

drømme
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

På udebaneafsnittet var det ligesom at være Palle alene i verden inden kampen, der er måske plads til 1.500 tilskuere. Jeg kunne på ingen måde genkende, det som jeg havde fået fortalt om kampene mod Vejle. Der var ikke så meget som et FC Fredericia flag.

Selvom Vejle har en Superligaværdigramme i Nørreskoven, var den måde de håndterede så mange mennesker på, som en serieklub, der bare var glad for at se mange mennesker. Vi beslutter os for at hente drikkevarer, inden kampen starter, der er vel maksimum 30-40 mennesker på udebaneafsnittet. Jeg lader sønnike stå på tribunen, mens jeg går ned i kø og tænker, “det kan da ikke tage ret lang tid med så få mennesker på det store afsnit”. Men i mellemtiden har en på stadion taget en beslutning om at fylde udebaneafsnittet med Vejle fans. For fans der kommer på mange stadions, er det nærmest den værst tænkelige situation, specielt hvis der opstår ballade.

Åbningen af udebaneafsnittet betyder, at den bar man har placeret ved indgangen nu er overrendt, og en kæmpe kø faktisk spærrer for den ene indgang til selve tribunen. Der er en der betjener kunder, to der står håbløst og prøver at få pølser færdige og en der hælder øl og vand op. Jeg falder i snak med en sponsor for Vejle Boldklub i køen, han er hovedrystende over forholdende. Han har selv en tøjbutik og siger, “Når der er fyldt med kunder i min butik, handler det om at betjene så hurtigt som muligt, så den næste kunde kan komme til” Det tog 30 minutter at købe øl og sodavand. Jeg gik tilbage til tribunen på udebane afsnittet.

drømme
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Nu var udebaneafsnittet blevet overfyldt og folk havde sat sig på trapper og ligende. Sylvester var lidt utryg ved at stå med sit FC Fredericia tørklæde omringet af Vejlefans, som på den her dag hadede FC Fredericia fans og ville gøre alt for at vinde. Kampen starter og der går faktisk cirka 20 minutter før der overhovedet kommer nogle kontrollører. Det havde aldrig gået i Superligaen, og der må sidde en beslutningstager, der kan ånde lettet op, da det kunne have været en potentiel katastrofe sjældent set i dansk fodbold.

drømme
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Når de her forhold er beskrevet er jeg for et kort sekund glad for af de FC fans, der havde fortalt mig om dette lokalderby ikke var mødt op. Ikke en eneste gang hørte vi et FC-råb eller en klassisk sofatræner bemærkning om dommeren eller andet. FC Fredericia fans var ikke eksisterende og heldigvis for vores situation at være totalt omringet af Vejlefans var der intet had fra Vejle fans. Vejles fans leverede en mindeværdig ramme om en stor dag i Nørreskoven.

drømme
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Vi møder en FC-fan som står sammen os, han vælger i kampen at gå ned efter en øl. Han kommer tilbage efter 40 minutter. En stadion, hvor det tager 40 minutter for at få en øl er totalt uacceptabelt. Spillet på banen er ikke voldsomt ophidsende, men man kan næsten ikke lade være med at komme i god stemning over lyden af et udsolgt stadion.

drømme
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Vejle vinder kampen og har stadig chancen for oprykning til Superligaen. Over 10.000 mennesker hyldede deres spillere i rødt og hvidt, her starter alle drømmene for mig.

Drømme er ofte lidt urealistiske, men der er noget om snakken, jeg drømmer om, at vi kunne have stået bare et par hundrede FC Fredericia fans på udebaneafsnittet. Jeg drømmer også en dag om, at vi kan have en stadion, der ikke bliver kaldt en bondegård af udebanefans, som Silkeborgs medrejsende tilskuere gjorde. Jeg drømmer om, at hele Fredericia rejser sig og holder med byens hold.

Forza FC