Klokken 09:29 meddelte Vejdirektoratet, at Taulovmotorvejen var blevet spærret i retningen mod Fyn. Det skyldes et solouheld.

En bil med tre passagerer rullede om på siden og det gjorde, at Taulov Motorvejen ved motorvejskrydset Taulov / Kolding var spærret i retningen mod Fyn.

I forbindelse med uheldet er der ikke sket personskade, og ingen i bilen har været forbi sygehuset. Det oplyser vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi til Fredericia AVISEN.

Motorvejen genåbnede igen klokken 09:48.

https://www.place2live.dk/fredericia/