Onsdag slog Urbania Beach Bar døren op, og det var med en solbeskinnet Østerstrand som kulissen i baggrunden.

Med stor spænding havde fredericianerne set frem til åbningen af den nye beach bar, hvor man kan nyde en let omgang mad og kolde drikke på en varm sommerdag.

Der var kø, da Urbania Beach Beach åbnede. (Foto: Fredericia AVISEN)

Da Fredericia AVISEN var forbi Urbania Beach Bar klokken 11:00, hvor de åbnede, var der kø helt ud til arealerne udenfor, hvor man kan sidde og nyde udsigten og noget lækkert at drikke.

Miljøet er lavet i ægte strandbar-stil, som man kender det fra charterferier syd på. Det bliver der ikke noget af i år grundet Covid-19, men i stedet kan man på Fredericias egen strandbar få en del af oplevelsen af at være et eksotisk sted.

Strandbarmiljøet står skarpt med Østerstrand i baggrunden. (Foto: Fredericia AVISEN)

I forbindelse med Urbania Beach Bar var ved at gøre klar til åbningen i starten af maj var Fredericia AVISEN forbi og talte med Brian Løkkegaard, der på daværende tidspunkt løftede sløret for, at der henover sommeren kan vente fredericianerne aktivteter på Østerstrand.

“Stranden kører derudover sit eget liv. Er der solskin, kommer folk til stranden og bruger den. Vores koncept er strand – det er bambus og det er alt fra beachvolley, vandpjaskeri og boards på vandet. Det er liv. Det er noget for alle aldre. Der er både plads til festen, men også petanque. Vi har de sociale begivenheder på tværs af alle lag. Vi har eksempelvis “Social grill”, hvor man kan medbringe sin eget mad og grille det på den grill, vi tænder op i. Vi glæder os til at komme i gang,” sagde Brian.

Allerede onsdag formiddag kom der godt gang i fadølsanlægget. (Foto: Fredericia AVISEN)

Inde på beach baren var der et stærkt kundeflow, da Fredericia AVISEN var forbi ved åbningen. Alt fra en klassisk Coca Cola til Brooklyn blev skænket, og i ishuset blev der langet forfriskninger ud over skranken til de lækresultne, og dermed var det en god start for den nyåbnede Urbania Beach Bar.

Se her flere billeder fra åbningen af Urbania Beach Bar:

Skriv et svar