Sognepræst i Christianskirken i Fredericia, Eva Jerg, har 25-års jubilæum, men faktisk turde hun ikke læse til teologi. Det ændrede en episode med Johannes Møllehave dog på.

Eva Jerg kommer fra Esbjerg, der i hendes barndom havde ry for at være en fiskerby, men som Eva konstaterer: Det lugtede af penge.

Opvæksten i det vestjyske var hel normal for sognepræsten, men som hun siger:

– Det var ikke unormalt at gå i kirke i min familie, og det var en del af mit liv, at man godt kunne gøre det.

At det lige blev præstegerningen, at Eva Jerg kastede sig over, var lidt af en tilfældighed.

– Da jeg var færdig med min studentereksamen, tog jeg til Belgien og var ved en familie. På nogenlunde samme tid var Johannes Møllehave blevet præst i Bruxelles. Det er ikke unormalt, at danskere går i kirken i udlandet, da det er et samlingssted for unge. Den sidste uge jeg var der, spurgte Johannes Møllehave, om jeg ville spise frokost med ham, og jeg sagde ja. Han spurgte, hvad jeg skulle, når jeg kom hjem, og jeg sagde, at jeg skulle læse litteraturhistorie, da jeg er god til sprog og læse tekster, og så fik jeg sagt, at hvis jeg havde turdet, at jeg havde valgt teologi – og det sagde Johannes, at jeg skulle, siger Eva og fortsætter:

– Jeg kom ind på Litteraturhistorie, men efter et halvt år fandt jeg ud af, at det var mit liv for kort til. Jeg kom tilbage til Johannes og sagde, at jeg læste teologi, og så kyssede han mig på den ene kind, og ønskede mig held og lykke. Da jeg lige var blevet færdig med at læse, mødte jeg Johannes i Aarhus, hvor han sagde: ”Du kan sikkert ikke huske mig.” Jeg sagde til ham, at jeg skulle til at søge mit første embede, og så kyssede han mig på den anden kind og ønskede mig held og lykke.

Eva Jerg blev inspireret af flere ting under studiet, men særligt én ting har hun taget med videre.

– Jeg var på en studieordning, hvor der var eksamener hele tiden. Det med at dykke ned i tingene var der ikke tid til, men jeg fik med, at teologi og musik er søstre, og det har jeg taget til mig i gudstjenester og til begravelser, fortæller Eva.

Det første embede, som Eva fik var i Sønderjylland, men det var der ikke noget odiøst i.

– Jeg har rødder der, og det var derfor ikke mærkeligt. Jeg forstod sproget, og det er vigtigt på de kanter. Jeg var i Aabenraa, hvor jeg havde gode kollegaer, og derfra røg jeg på landet i 10,5 år, siger hun.

Eva Jerg husker ikke hendes første gudstjeneste, der sandsynligvis har været en speciel oplevelse, men til gengæld fremhæver hun en julegudstjeneste som noget særligt.

– En juleaftensdag om morgenen skal man have sommerfugle i maven, og tanken om at kigge ud over 800 mennesker. Det er 800 historier, som du har. Du har måske 10-12 historier om dagen som journalist, og det slider på en måde og er berigende på en anden måde, siger Eva Jerg.

I 2008 kom Eva Jerg til Christianskirken, men det adskiller sig ikke fra de øvrige sogne, som hun har v æret i.

– Alle sogne ligner hinanden. Der er fire gange så få på landet, men fælles er, at der er dem, som er i nøden, de velhavende og børnefamilier, og jeg er ikke præst på en anden måde, fortæller Eva.

Slutteligt fortæller Eva Jerg, at man kan opleve hende på en anden måde end andre præster.

– Der skal være mest fest. Jeg ser mennesker rejse sig, men vi skal huske at feste og glæde os, og så betyder evangelium et glædeligt budskab, slutter Eva Jerg.

Skriv en kommentar