At have nedsat hørelse kan påvirke ens liv betragteligt.

Man begynder måske at trække sig fra sociale sammenkomster, og som resultat af dette kan man opleve følelse af ensomhed og isolation – og derigennem en faldende livskvalitet.

Hvis man er på arbejdsmarkedet eller i gang med en uddannelse kan man måske ikke passe dette ordentligt, og i værste fald må man stoppe.

Derfor skal ventetiderne på høreapparater længere ned.

Vi afsatte allerede i 2018 midler til at få afviklet de helt urimelig lange ventelister, som der var kommet indenfor høreapparatområdet, hvor der nogle steder i Region Syddanmark var er ventetid på 123 uger.

I lang tid derefter lykkedes det også at få ventetiderne til at falde markant, men vi er endnu ikke i mål, og Corona har også her sat sine spor, således at det er gået den gale vej. Specielt er sygehus Lillebælt presset med en ventetid på 37 uger.

Vi lovede borgerne, at vi ville følge udviklingen tæt, og derfor foreslår SF ved årets budgetforhandlinger i Region Syddanmark, at vi får afsat flere midler, således at vi kan komme ned på en ventetid på tre måneder, som var den ventetid, vi lovede borgerne tilbage i 2018.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer