I forbindelse med en koncert på Tøjhuset med Electric Guitars fik Fredericia AVISEN muligheden for at få en samtale med Søren “Søgge” Andersen. Samtalen kunne have været i flere timer fordi den handler om passion, noget Søgge er født med.

“Jeg har en guitar i livet og inde i mig”, sådan indleder Søren “Søgge” Andersen samtalen om hvordan passionen opstod:

“Både min far og mor havde en guitar, jeg har ikke et liv uden. Begge var musiksamlere, så jeg er vokset op i et hjem med vinylplader og instrumenter. Jeg kan ikke huske et liv uden,” siger Søgge, der startede med at spille i et spejderband.

Søren havde mod på mere end spejdermusikken og omkring 12 års alderen hentede han og hans far en elguitar i Kolding: “Min far og jeg købte en mærkelig noname guitar til 800 kroner, og det var den jeg spillede på i Jolly Point. Vi var fem gutter, der havde det band og vi skrev vores egne sange,” siger Søgge.

Søgge giver fuld gas når han er på en scene. Foto: Thomas Lægaard / Fredericia AVISEN)

Søren Søgge fortæller om hvordan han terpede de kendte rocknumre dag efter dag, for ham var det vigtigt at kende historien for den passion man har, hvis man vil noget.

“Hvis man er interesseret i dansk fodbold, så skal man dykke ned i gamle spillere som Preben Elkjær og Laudrup, og hvis du vil forstå kunst , så skal du ned i Skagens malerne og dykke ned hvor det startede”, siger Søgge om sin store passion og fortsætter, “der er altid noget at lære når man spiller guitar, jeg har besluttet mig for at købe en jazzmaster og dykke ned i det. Jeg har aldrig ejet en før så det må være næste udfordring”.

Sørens drøm var at han ville være professionel musiker og var fascineret af tanken med store shows. “Helt ærligt succesen med at blive stoppet på gaden, det interesserer mig ikke, men det gør det at spille i Tøjhuset og folk ser det gamle rock’n roll menneske og siger det er fedt det jeg laver”, siger Søgge som fik drømmen opfyldt og har spillet mange store steder verden over.

Electric Guitars har lavet en julesang i år.

Selvom Søren Søgge Andersen er en eftertragtet alsidig musiker som blandt andet slog til som afløser på bass i D:A:D, har spillet på Wembley, så er det stadig drømme.

“Hvis Lenny Kravitz ringer ogs skal bruge en ny guitarist, så er jeg klar” storgriner Søgge.

I filmen kommer Søren Søgge Andersen med et par gode råd til nystartede og fortæller lidt om sin koncept pedal og kommende Yamaha signatur guitar.

Se filmen fra 2017 hvor vi lugtede til læder med Electric Guitars.

SKRIV EN KOMMENTAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her